Monthly Archives: september 2011

Sjov, spas og hårdt arbejde på Gran Canaria

Efter 4 dage på Gran Canaria og Blue Academy kan jeg nu være 100% sikker på at guidejobbet hos Star Tour var det bedste jeg kunne gøre! Disse 4 dage har været de vildeste, sjoveste og skøreste jeg længe kan huske. At opleve the Blue Spirit, som tilsyneladende gennemsyrer hele organisationen er en spændende affære, som jeg glæder mig til at blive en del af. Det er ikke hver dag man kan få lov til at være med i sådan et team!

Samtidig er det også vildt hvor tæt man kommer på sine fremtidige kollegaer, både fysisk og psykisk. For det første sover vi 4 gutter i samme lejlighed, hvilket både giver mandehørm og mega sjove og mærkelige samtaler. For det andet så skaber det altså også et vildt venskab når man både kommer så tæt på hinanden, og samtidig har de samme interesser og passioner. Så er det fuldstændig ligegyldigt om man er dansk, svensk, norsk eller finsk. Alle har den samme åbenhed og den samme imødekommenhed, selvom man kun har kendt hinanden i lige omkring 96 timer. De mennesker man går tættest på føler man faktisk at man har kendt meget længere.

Desuden er omgivelserne jo heller ikke helt dårlige! 32 grader og palmer er en ideel placering for en guideskole, og sydens varme gør bare det hele meget bedre.

Jeg håber i har det rigtig godt hjemme i lille Danmark! Desværre har vi ikke internet i lejlighederne, og sidder på en restaurant og nasser på deres wifi, men håber da på at kunne holde jer opdateret derhjemme, og om ikke andet så sker der meget mere når de her 10 dage på guideskolen er forbi og jeg kommer videre til min rigtige destination hvor mit arbejde venter.

Reklamer
Categories: Gran Canaria, Guideskole | Tags: , , , | Skriv en kommentar

Blog på WordPress.com.