Monthly Archives: juli 2012

Hjælp, det er højsæson

I og med at jeg har skulle lære nogle helt nye mennesker at kende, samt finde mig tilrette på et helt nyt sted, så har bloggen her været sat lidt i baggrunden. Men bare rolig, den er ikke helt glemt, og jeg vil prøve og opsummere hvad der er sket i løbet af hvad der efterhånden er halvvejs gennem sæsonen.

Vi er jo nu kommet ind i den frygtede højsæson, hvilket betyder +45 graders varme, gæster der forventer en hel del mere (de har så også betalt omkring det dobbelte af hvad dem der rejser i september har gjort!), samt diverse andre udfordringer både på arbejdsfronten og i det sparsomme privatliv man har. Vil godt indrømme at det går lidt op og ned med det hele. Den ene dag synes man det er virkelig cool, og den næste dag synes man det er knapt så cool længere. Men på den anden side, sådan er det jo med alle jobs her i verden, så det er der ikke så meget galt i.

Man kan godt mærke at højsæsonen også presser her. F.eks. så er Bodrum centrum helt utilgængeligt med bil mellem kl. 19-22 fordi alle de tyrkiske feriegæster forsøger at komme derind med deres biler. Problemet er bare at Bodrum er bygget op af små, smalle, og oftest ensrettede gader, hvilket både er en del af den fantastiske charme som Bodrum har, men som også gør at det bliver et trafikalt mareridt! Byen er dog ikke mere end fantastisk stadigvæk, og selvom at vi faktisk ikke hænger så meget ud i Bodrum igen, da vi bor i nabobyen Gümbet, så er det stadigvæk en rigtig fed by at være i. På arbejdet kan man også godt mærke højsæsonen, og travlheden kan godt melde sig, især omkring ankomstdagene.

Dog er der masser at gøre og lave når man så har fri. I Egypten var det jo lidt begrænset med hvad man kunne lave, men her ligger alle mulighederne åbne. Dog er der stadig ting jeg ikke har fået gjort, selvom jeg snart har været her i 3 måneder (var der nogen der sagde Kos??).

Må dog også indrømme at hjemvéen kan melde sig engang imellem. Faktisk besluttede jeg mig her for et par dage siden at ændre mine ferieplaner til at tage hjem en uge, istedet for at tage til Istanbul, som oprindeligt planlagt. Det er måske også meget godt at jeg lige kommer lidt væk herfra, og får lagt arbejdet på afstand og slappe lidt af. Men i hvert fald, så bliver det superfedt at komme hjem og se de bedste mennesker igen!

En anden ting der er begyndt at trykke en smule er hvor jeg skal tilbringe min vinter henne. Ansøgningen til vinteren kommer ud om lidt mere end to uger, og jeg er mildest talt i vildlede hvor jeg skal søge hen. Men en ting er sikkert, at det bliver utroligt spændende at se hvor jeg faktisk ender henne!!

Categories: Bodrum, Ferie, Gæster, Rejseleder, Turkey | Tags: , , , , , , , | Skriv en kommentar

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.