Author Archives: Anders

Hej verden (igen)

Nu er det efterhånden ved at være et godt stykke tid siden at jeg har lagt noget op på bloggen her, og der er jo sket lidt siden. Jeg forlod mit lettere svedige liv (prøv du at gå rundt og være aktiv i 40 grader!!), til hoodies og computerskærme på Gran Canaria, med hvad der ellers tilhører af kakerlakker, fulde mennesker og hele samfundspaletten af godtfolk fra hele Norden.

På Gran Canaria kan alt ske, og alt det kommer til at ske! Sådan er det når man skal have flere hundrede tusinder mennesker igennem i løbet af en vinter. Der har både været opture, nedture, voldstrusler, samt en helvedes masse opkald omkring at folk tilsyneladende ikke kan finde deres hotel kl 04 om morgenen. På rigtigt.

Efter alle de gange hvor jeg er blevet solbrændt, skulle man efterhånden tro at jeg har lært det, men nej, ca hver anden uge står der Rudolf i panden på mig, og efter en lettere solrig tur til Mexico måtte jeg bide i det sure æble og skifte ham i nogle dage efter. Jeg skal så hilse og sige at det er pænt svært at stå på et flytoilet og smøre aftersun ind på ryggen..

Men nu er der så også snart kun 2,5 uge til at jeg tager afsted fra fossil øen og drager tilbage mod Tyrkiet!! Denne gang er det Marmaris som kalder. Eller rettere, det er Sarigerme 1,5 time udenfor Marmaris, som jo er et meget småt område. Så hvis I bliver trætte af den kolde danske sommer, så kom et smut forbi Sarigerme og sig hej.

20130327-213531.jpg

Reklamer
Categories: Gran Canaria, Guide, Rejseleder | Tags: , , , | Skriv en kommentar

Hjælp, det er højsæson

I og med at jeg har skulle lære nogle helt nye mennesker at kende, samt finde mig tilrette på et helt nyt sted, så har bloggen her været sat lidt i baggrunden. Men bare rolig, den er ikke helt glemt, og jeg vil prøve og opsummere hvad der er sket i løbet af hvad der efterhånden er halvvejs gennem sæsonen.

Vi er jo nu kommet ind i den frygtede højsæson, hvilket betyder +45 graders varme, gæster der forventer en hel del mere (de har så også betalt omkring det dobbelte af hvad dem der rejser i september har gjort!), samt diverse andre udfordringer både på arbejdsfronten og i det sparsomme privatliv man har. Vil godt indrømme at det går lidt op og ned med det hele. Den ene dag synes man det er virkelig cool, og den næste dag synes man det er knapt så cool længere. Men på den anden side, sådan er det jo med alle jobs her i verden, så det er der ikke så meget galt i.

Man kan godt mærke at højsæsonen også presser her. F.eks. så er Bodrum centrum helt utilgængeligt med bil mellem kl. 19-22 fordi alle de tyrkiske feriegæster forsøger at komme derind med deres biler. Problemet er bare at Bodrum er bygget op af små, smalle, og oftest ensrettede gader, hvilket både er en del af den fantastiske charme som Bodrum har, men som også gør at det bliver et trafikalt mareridt! Byen er dog ikke mere end fantastisk stadigvæk, og selvom at vi faktisk ikke hænger så meget ud i Bodrum igen, da vi bor i nabobyen Gümbet, så er det stadigvæk en rigtig fed by at være i. På arbejdet kan man også godt mærke højsæsonen, og travlheden kan godt melde sig, især omkring ankomstdagene.

Dog er der masser at gøre og lave når man så har fri. I Egypten var det jo lidt begrænset med hvad man kunne lave, men her ligger alle mulighederne åbne. Dog er der stadig ting jeg ikke har fået gjort, selvom jeg snart har været her i 3 måneder (var der nogen der sagde Kos??).

Må dog også indrømme at hjemvéen kan melde sig engang imellem. Faktisk besluttede jeg mig her for et par dage siden at ændre mine ferieplaner til at tage hjem en uge, istedet for at tage til Istanbul, som oprindeligt planlagt. Det er måske også meget godt at jeg lige kommer lidt væk herfra, og får lagt arbejdet på afstand og slappe lidt af. Men i hvert fald, så bliver det superfedt at komme hjem og se de bedste mennesker igen!

En anden ting der er begyndt at trykke en smule er hvor jeg skal tilbringe min vinter henne. Ansøgningen til vinteren kommer ud om lidt mere end to uger, og jeg er mildest talt i vildlede hvor jeg skal søge hen. Men en ting er sikkert, at det bliver utroligt spændende at se hvor jeg faktisk ender henne!!

Categories: Bodrum, Ferie, Gæster, Rejseleder, Turkey | Tags: , , , , , , , | Skriv en kommentar

Arrival in Bodrum

Because of my new finnish friends around the world, and all other people who are not as fluent in the complicated danish language, I have decided to start writing in English, so everybody will understand. Anyway, I have now arrived in Bodrum, Turkey, a city which is highly different than Sharm El Sheikh! First of all it is a real city, and not just a place built for tourism. The city has of course grown to fit all the tourists, but it is still an unspoiled paradise, both for tourists and Turkish alike. Second of all, in Sharm it was fairly easy to find your way around since there were only one big road that connected all the town centres. Here it is much more complicated, with small turning streets. Actually I don’t live in the city of Bodrum, but the neighbouring city of Gümbet. The two cities has almost grown together, and the famous bar street is actually in Gümbet only around 5 minutes walking from my new home.

And yes, now I have to start getting used to use my legs again, something I have not done for about 7 months now! The office is only 10 minutes away by foot, but that is only if you find your way around. Today it took me half an hour to get home because I got lost on the way and walked too far. All the houses here are painted white because of city law, which makes it quite hard to distinguish everything.

To be honest, it is actually weird being here. This summer season is something I have been looking forward to since the end of January, but now when I am here, everything is so new and confusing that I actually miss Sharm El Sheikh. The start here has been very direct, with 4 hours of sleep (I arrived at like 1:00 in the night), and then up to study our most challenging excursion of Efesos, a city I will wait to describe in another post. When you know that you actually have to do this excursion by yourself in 3-4 weeks, then you are trying to listen and learn as much as possible, a task that is confusing enough without the lack of sleep. Anyway it was a very exciting trip, and I am really looking forward to do it myself, and put my own things into it. This is also both the challenging and cool thing about Bodrum. Since this is just the second season that we are here, then there is not a whole library of information and awesome compendiums like we had in Egypt, but we have to find it ourselves. This makes it very challenging, but also it gives the opportunity to create the excursions the way we want it!

The team here is very good though, for those two days I have known them. We are only supposed to be 8 people, and then the Blue Village team which is considerably bigger than our team. Right now we are still missing 3 people, and the 5 of us who are already here, are getting along very well, and sometimes it feels like I have known them for ages, which is awesome! Hopefully it will stay that way, and then I think we will have the most awesome team in the Blue World.

This was just a little about how it is here. There is so many different feeling going around me now, since everything is just so new, and I can just say, it will be so nice once I get familiar with this place, so I can start to feel more at home here.

Pictures will also come very soon!

Categories: Bodrum, English, Guide, Kultur, Rejseleder, Turkey | Tags: , , , , , , , | 2 kommentarer

6 måneder i Egypten

Så er det meget snart ved at være tid til at lukke ned for Egypten, og begynde at sige farvel til alle de mennesker som har betydet noget det seneste halve år. Faktisk er det præcis et halvt år siden at jeg kom til Sharm El Sheikh, og alt var nyt og man tænkte “Er det virkelig sandt?” Både på den positive og den negative måde! Her sidder jeg så, 6 måneder efter, en hel del erfaringer og oplevelser rigere, og kan reflektere over om Egypten så har været det værd?

Det må jeg ærlig indrømme og sige ja til. Egypten er nok en af de hårdeste destinationer at arbejde på, på grund af en kultur der er så markant anderledes, udflugter som både er fysisk og mentalt krævende, samt bare det at Egypten fra tid til anden kan mangle de helt essentielle ting såsom benzin og telefonforbindelse. Et øjeblik er man helt forelsket i egypterne og deres venlighed og åbenhed, og et andet øjeblik har man lyst til at kvæle dem, fordi de er så irriterende. Rettelse: Nogle af dem er irriterende… Andre er selvfølgelig venlige og nogle man faktisk godt kunne se som venner på lang sigt. Feks. min lokalguide som jeg havde på min sidste Cairo-tur. Hun er altid min lokalguide når jeg kommer til Cairo, og vi arbejder virkelig godt sammen, og det er altid en fornøjelse når hun er med. Bare at sige farvel til hende var også hårdt.

Det med venner. Det er her det begynder at blive sørgmodigt! Har allerede sagt farvel til et par af mine rigtig gode kollegaer, og afskeden med min ene kollega, som har fulgt med siden guideskolen, var rigtig hård og krævede tykke solbriller for at skjule at man stadig havde tårer i øjnene da man gik ud af lufthavnen. Jeg skal også til den igen på lørdag, hvor to kollegaer mere forsvinder. Efter det er det så min tur til at tage herfra. Det er virkelig ikke til at komme udenom hvor meget ens kollegaer har betydet for én, og hele teamet har mere virket som en stor familie. Det er svært ikke at tænke på om man overhovedet kommer til at se dem igen? Heldigvis følger et par stykker af dem  videre til næste destination, men det ville jo have været rart hvis alle fulgte med, så man slap for at sige farvel.

Nå, ikke mere flæberi. Tilbage og nyd det sidste af den rutschebanetur som hedder Sharm El Sheikh Winter 2011/2012. Eventyret slutter d. 19 april, hvorefter et nyt starter i Tyrkiet…

Categories: Afrejse, Egypten, Farvel, Guide, Kultur, Rejseleder | Tags: , , , , , , , | Skriv en kommentar

12 ting som guiden forventes at kunne

Efter at have været i rejse branchen i efterhånden 6 måneder, så begynder der så småt at udvikle sig nogle ting, både skøre eller ej, som man bare forventes at kunne. Her er en lille liste:

1. At man automatisk kan bygge nye hotelværelser, alle med både morgen, middag og aften sol, gerne med pool og strand udsigt.

2. At man naturligvis kan fixe vandkogere, så alle pools er opvarmede, gerne indenfor de næste par timer.

3. At man ved hvad samtlige dyrearter, plantearter og fiskearter hedder, og man skal kunne identificere dem præcis med “den lille fisk med mange farver”, eller “den grønne busk med sjove blade”.

4. At man er den bedste psykolog, og at man ved alt om forskellige sindslidelser.

5. At man ved alt om politiken i landet, helt ned til hvad den lokale sherif hedder, og hvorfor at han blev valgt ind.

6. At man kan troppe op på et hotel kl. 1:30 om natten, fordi der ikke findes mere toiletpapir.

7. At man kender samtlige mennesker på alle hoteller ved fornavn, og derved kan få de bedste hotelværelser.

8. At man ved alt om kameler, lige fra hvor gamle de bliver, deres drægtighed, samt hvor meget føde de præcis indtager om dagen.

9. At man kender alle fly- og bustider i hovedet. Især de forskellige shuttlebusser til og fra samtlige hoteller.

10. At man kender den lokale befolkning så grundigt, og at man kender alt til deres skattesystemer, parringsmønster, bryllupstraditioner, og at det forventes at man er bedstevenner med mindst 5 af de lokale.

11. At man er den perfekte reparatør, og kan fixe alt fra ødelagte kufferter, til større projekter som adskilte barnevogne og kortsluttede mobiltelefoner.

12. At man står til rådighed 24 timer i døgnet, og frem for alt både er smilende og glad efter 8 timer i skjorte, slips og lange bukser i 35 graders varme.

Ja, nemt er det ikke at være rejseleder, men hold kæft hvor kan det være underholdende.. 🙂

Categories: Gæster, Guide, Rejseleder | Tags: , , , , , | 1 kommentar

Den mærkelige stemning når folk tager afsted

Man kan godt mærke at folk snart er ved at tage afsted til de næste destinationer! De første personer tager allerede afsted i næste uge, og derefter begynder folk lige så stille at tage afsted hen mod midten af april hvor vi har de sidste fly til Sharm El Sheikh. Derfor kan man også mærke at der er en underlig stemning i teamet. Man prøver at have det så normalt som muligt, og gøre alle de normale ting, men man kan stadigvæk godt mærke at det ligger i baghovedet at folk snart tager afsted. For mit vedkommende er jeg en af dem som tager afsted helt i slutningen. Det betyder at jeg kommer til at opleve en del farvel-fester før jeg selv skal til at pakke livet sammen i kufferten og rejse til et nyt sted. Heldigvis er jeg også en af de få som får lov til at komme hjem først, fordi jeg lige skal hjem og søge visum til Tyrkiet, hvor jeg skal tilbringe min sommer.

Det er faktisk ret ærgeligt at skulle afsted nu, da det først nu er begyndt at blive godt varmt. Idag har vi haft 27 grader og ren sol, og den blæst som har været har været lun og dejlig. Faktisk er man begyndt at få lidt sved på panden, hvilket man dog forhåbentlig vænner sig til. Det er dog ikke underligt, da vi har haft mellem 18-21 grader i dagstimerne, hvilket sjældent er noget som man har synes har været særlig varmt. Dog skal jeg vænne mig til varmen da det ikke er unormalt i Tyrkiet at varmen kommer op på omkring de 40 grader!

Selv er jeg også lige så stille begyndt at indstille mig på noget nyt. Dog er det lidt svært da jeg ikke ved hvilke forventninger jeg skal have til Bodrum og Tyrkiet. Desuden ses det også som langt ude i fremtiden, selvom det egentlig kun er lidt under 6 uger før jeg tager afsted. Uanset hvad så er jeg sikker på at den sidste tid skal blive så god som muligt, så vi ikke begynder at blive alt for distancerede fra hinanden inden vi tager afsted. Der er jo trods alt flere af de mennesker man holder af som man måske aldrig kommer til at se igen!

Categories: Afrejse, Guide, Sharm El-Sheikh | Tags: , , , , | Skriv en kommentar

En tur med jalla’en

Jeg sad lidt og tænkte over tingene da jeg var en tur i Naama Bay her i eftermiddags. Jeg skulle afsted og finde en ny oplader til min computer (hvilket ikke lykkedes, da udvalget af rigtige butikker som sælger ægte varer er MEGET begrænset her i Sharm El Sheikh), og tog det sædvanlige transport middel Jalla-bussen. Er faktisk ikke sikker på hvad de rigtigt hedder, men vi kalder dem bare jalla-busser.

 

Som regel når jeg tager ind mod Naama Bay, er jeg som regel fuld og oftest med mindst 3-4 kollegaer, og vi er på vej i byen, men idag var jeg så alene og kom til at kigge rundt i den her lille minibus. Først ville det måske nok være passende at beskrive en jalla-bus. Det er små varevognslignede biler, som kører rundt på hovedvejen her. Der er ingen faste stoppesteder langs vejen, eller nogen faste tidspunkter. Man stiller sig bare ud og så kommer der oftest en bus inden for 5 minutter. Man kommer ind i bussen via en skydedør på højre side, og så er det ellers bare at tage plads i små sæderækker, som ikke sidder alt for godt fast. I det hele taget er det en meget hæsblæsende tur at køre i sådan en jalla, og oftest er man også den eneste ikke-egypter som sidder der, men billigt er det! Man kommer maksimalt til at betale 4 egyptiske pund for sin tur (ca. lig med 4 kr.), og min tur på 10 minutter fra min lejlighed og til Naama koster 1 pund. Billigt billigt!

Men i og med at der ikke er noget fast skema på busserne eller nogle faste stoppesteder, er der heller ikke nogen fast rute på disse busser. Her i Sharm er det forholdsvis nemt at køre med jalla’en, da der kun er en lang hovedvej som den følger, men kommer man til Hurghada, eller endnu værre Cairo, så kan det godt være lidt svært at vide helt præcist hvor den kører henne. Men på en måde er det det som er både hademomentet og charmen ved Egypten. Alt her er så kaotisk, der findes ingen rigtige regler eller skemaer, og egypterne selv lever stærkt over ordsproget Inshallah (betyder måske, eller bogstavelig talt “om Allah vil det”). De hviler fuldt og fast på at hvis det ikke sker idag, så er det Allah som har bestemt at det skal ske en anden dag, en beslutning som egypterne selv mener at de ikke har nogen magt over. Det er en mentalitet som ligger så langt som overhovedet muligt fra den danske kultur som er meget regelbundet og skemalagt. Hvis DSB begyndte at udtale sig “Inshallah om toget kommer til tiden”, vil der være folkeoprør, og især for danskere kan denne meget afslappede tidsmentalitet være en noget svær mundfuld at sluge. En ting jeg dog har lært ved Egypten er at man bare skal læne sig tilbage, nyde turen og se hvor jalla-bussen egentlig fører dig hen. Inshallah!

Categories: Egypten, Kultur, Sharm El-Sheikh, Tidsmentalitet | Tags: , , , , , , | Skriv en kommentar

Indtryk fra Cairo

Jeg har nu kørt Cairo en del gange efterhånden, og det er lige spændende hver gang. Den eneste ulempe ved Cairo er at man arbejder fra kl 1 om morgenen og til kl. 2-3 stykker næste morgen. Altså en lidt mere end 24 timers arbejdsdag. Dog kan og vil alt ske indenfor disse 24 timer, og hele turen er spændende lige fra man kommer ind i Cairo til man forlader Cairo igen.

Det er dog også en utrolig krævende udflugt at være ansvarlig for. Man har ansvaret for en større gruppe mennesker, og man skal hele tiden have styr på hvor alle er, og hvordan alle har det. Det kan være mentalt hårdt at skulle have styr på omkring 30 mennesker i 24 timer, men samtidigt er det også en sindssygt spændende opgave, og det er virkelig i udflugter som Cairo at man kan vise hvordan man kan klare sig som guide, og det er i Cairo man har mulighed for at gøre en kæmpe forskel for gæsterne.

Selve Cairo er jeg blevet helt forelsket i. Alene kontrasten fra det ultra rige New Cairo lidt udenfor byen, til det røvfattige Giza, er utrolig fascinerende, og hele kulturen og det pulserende liv i Cairo er fantastisk. Hvor mange mennesker kan lige sige at deres arbejdsplads er foran pyramiderne, eller hvor mange har lige den ære i at komme ind og se det Egyptiske Museum mindst én gang i måneden? Personligt er pyramiderne ikke mit favoritsted. Faktisk synes jeg personligt at det bare er en kæmpe bunke sten som er placeret kvadratisk ovenpå hinanden, og så er der kommet massere af sælgere til. Det er disse sælgere som ødelægger det hele ved pyramiderne, idet at de prøver at prakke en masse på gæsterne her. Det er ingen hemmelighed at turismen i Egypten er faldet en del, og derfor er sælgerne meget mere og mere desperate, og de er tyet til at stjæle ting, og være så pågående at de skræmmer gæsterne. Jeg havde en lidt voldsom oplevelse med en sælger igår, da han kom for tæt på en af mine gæster. Jeg bad ham om at lade vær, og stillede mig imellem ham og min gæst, og det kunne han slet ikke lide. Han endte med at råbe af mig og faktisk slå mig, mens jeg fik trukket mine gæster væk fra ham. Han vidste udemærket godt at han havde gjort noget forkert, for da jeg øjeblikket efter fik ringet til min lokalguide, og fik dem hen hvor vi stod, var han væk. Men ærlig talt, hvor dum og idiot har man lov at være, at slå til en guide?!? Det er mig som kommer med gæsterne, og det er derved mig som kommer med pengene.

Desværre er der nogle af egypterne der er sådan nogle idioter, men heldigvis ikke alle. Generelt er kulturen i Egypten en rigtig hård kultur, og det er normalt at bazarerne er anmassende, og det kan virke skræmmende for rigtig mange danskere. Vi danskere er vant til at have en halv meters bobbel rundt om os, og derfor er det lidt af et kulturchok at egypterne kommer helt tæt på for at vise og sælge os deres varer. Det er derfor at bazaren i Cairo er helt fantastisk. Man kan finde alt herinde, og hvis man er god til at prutte om priserne, så kan man få det rigtig billigt. Hvis ikke man er god til at prutte om priserne, så kan man dog også hurtigt blive snydt! Men tilgengæld er det rigtig tilfredsstillende at købe en vare man har pruttet ned til lidt over 10% af den første pris.

Når man bare bor i Sharm El Sheikh, så kan egypterne og deres kultur godt virke lidt for viderekomne, idet alt handler om penge her i Sharm. Men lige så  snart man hopper på den 6 timers bustur og kommer ind og oplever det rigtige Egypten, så begynder mit forhold til egypterne sig lige så stille at vende, og man oplever hvordan at de faktisk også kan være flinke og venlige. Endda kom de andre sælgere ved pyramiderne hen til mig og sagde undskyld for deres makkers opførsel, og at de ville håbe at jeg ikke hadede Egypten, og blev ved med at bringe gæster til pyramiderne.

Categories: Cairo, Egypten, Gæster, Guide, Kulturchok | Tags: , , , , | Skriv en kommentar

Tilbage mod varmen

Så er 12 dage i kolde Danmark efterhånden ved at være overstået, og jeg nyder godt af WiFi i lufthavnen. Efter 2 timers søvn og 1,5 times pakning, så er jeg nogenlunde klar til at komme tilbage mod varmen, og jeg må da sige at det er tiltrængt. Det har været helt vildt lækkert at være hjemme og se vennerne igen, slappe af, og tage i byen på ordentlig manér. Det er virkelig en ting som Sharm El Sheikh mangler, det er nogle ordentlige steder at gå i byen, som ikke bare spiller russiske techno remixes. Samtidig har jeg også fået købt mig lidt tøj herhjemme, endnu en ting som mangler i Sharm. Man kan købe nok så mange syngende kameler, men det hjælper ikke rigtig hvis man gerne vil have nyt tøj. Derfor fik jeg da også lige opfrisket gaderoben til at have med til varmen.

Tilgengæld er der også masser af ting jeg har savnet ved Egypten. Det vigtigste er mine søde kollegaer, som jo er blevet en familie for mig. På en eller anden mærkelig måde sker tingene meget hurtigere i Egypten i forhold til hvordan det sker herhjemme, og selvom jeg kun har været væk i 2 uger snart, så føler jeg at jeg er gået glip af en hel del. Desuden så fik jeg et halvt hjerteslag da jeg skulle have kaffe her i lufthavnen imorges. De ville kraftedme have 39 kr for en lille (!!!) cappuchino. Okay, nu var det også en god cappuchino, men jeg ville maks give 20 kr for den i Egypten. På Starbucks. For en mellem kaffe. Med økologisk gedemælk, tappet ved solopgangen på Sinaibjerget.

En anden lille sjov episode der skete i lufthavnen her til morgen, var de to svenskere der skulle på ferie. De sad ved siden af mig og spiste morgenmad, og jeg får skævet hen til dem. Der sidder de begge to med små flasker Ünterberg, og knapper dem op. Der er jo ikke noget bedre end en god morgenbrandert kl. 6:30 om morgenen. Velkommen til charterverdenen skal jeg hilse og sige..

Categories: Danmark, Egypten, Ferie, Svenskere | Tags: , , , , | Skriv en kommentar

Splittet mellem to verdener

Så er jeg tilbage i det kolde Danmark, omend bare for en kort stund. Jeg har taget mig en 2 ugers velfortjent ferie, og den har jeg så valgt at bruge herhjemme sammen med vennerne og familien, og det er næsten lige før det er et helt kulturchok! For det første så er det simpelthen så koldt! Nu må man jo også sige til det danske vejr’s forsvar at det ikke har været særlig koldt før jeg kom hjem. Dog kan jeg ikke rigtig holde varmen, og man skal vænne sig til at kulden er helt åndssvag. Jeg er dog rigtig glad for at være hjemme igen. Det er meget rart at se folk jeg ikke har set i næsten 4 måneder, og har da også haft det rigtig sjovt

Dog føler man sig splittet blandt 2 verdener…
På den ene side har man alle sine venner og sin familie herhjemme, og den anden side har man sin anden “familie” i Sharm El Sheikh. Jeg må da indrømme at det var rigtig svært de første par dage at være hjemme igen, og tanken har da også strejfet mig om det er det rigtige at tage tilbage til Egypten igen. Jeg føler mig jo meget tilpas her i Danmark, og det er her man har sine venner og sit (tidligere) liv. Men så kommer jeg også i tanke om de fantastiske mennesker i Egypten, og de anderledes oplevelser man får  hver dag dernede. Sharm er på en måde blevet mit andet hjem (så meget som en turistfælde nu kan blive det), og selvom at der jo er en del egyptere man godt kan undvære, så er der jo også nogle som man godt kan lide. F.eks. ham som kun kan sige “Hello” og “Welcome”, men tilgengæld siger det med så meget entutiasme HVER gang man møder ham.

Uden tvivl, jeg er helt klart stadig rigtig glad for guidejobbet, og det er nok også lige det omvendte kulturchok der skal gennemgås. Man kan dog også nogle gange tænke på hvordan min hverdag havde set ud, hvis jeg ikke havde fået chancen og komme ud i verden. En ting er da dog sikkert. Jeg har stadig unfinished business, både i Sharm El Sheikhm og i min nye sommerdestination Bodrum!

Categories: Danmark, Ferie, Kulturchok, Sharm El-Sheikh | Tags: , , , , | Skriv en kommentar

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.