Egypten

6 måneder i Egypten

Så er det meget snart ved at være tid til at lukke ned for Egypten, og begynde at sige farvel til alle de mennesker som har betydet noget det seneste halve år. Faktisk er det præcis et halvt år siden at jeg kom til Sharm El Sheikh, og alt var nyt og man tænkte “Er det virkelig sandt?” Både på den positive og den negative måde! Her sidder jeg så, 6 måneder efter, en hel del erfaringer og oplevelser rigere, og kan reflektere over om Egypten så har været det værd?

Det må jeg ærlig indrømme og sige ja til. Egypten er nok en af de hårdeste destinationer at arbejde på, på grund af en kultur der er så markant anderledes, udflugter som både er fysisk og mentalt krævende, samt bare det at Egypten fra tid til anden kan mangle de helt essentielle ting såsom benzin og telefonforbindelse. Et øjeblik er man helt forelsket i egypterne og deres venlighed og åbenhed, og et andet øjeblik har man lyst til at kvæle dem, fordi de er så irriterende. Rettelse: Nogle af dem er irriterende… Andre er selvfølgelig venlige og nogle man faktisk godt kunne se som venner på lang sigt. Feks. min lokalguide som jeg havde på min sidste Cairo-tur. Hun er altid min lokalguide når jeg kommer til Cairo, og vi arbejder virkelig godt sammen, og det er altid en fornøjelse når hun er med. Bare at sige farvel til hende var også hårdt.

Det med venner. Det er her det begynder at blive sørgmodigt! Har allerede sagt farvel til et par af mine rigtig gode kollegaer, og afskeden med min ene kollega, som har fulgt med siden guideskolen, var rigtig hård og krævede tykke solbriller for at skjule at man stadig havde tårer i øjnene da man gik ud af lufthavnen. Jeg skal også til den igen på lørdag, hvor to kollegaer mere forsvinder. Efter det er det så min tur til at tage herfra. Det er virkelig ikke til at komme udenom hvor meget ens kollegaer har betydet for én, og hele teamet har mere virket som en stor familie. Det er svært ikke at tænke på om man overhovedet kommer til at se dem igen? Heldigvis følger et par stykker af dem  videre til næste destination, men det ville jo have været rart hvis alle fulgte med, så man slap for at sige farvel.

Nå, ikke mere flæberi. Tilbage og nyd det sidste af den rutschebanetur som hedder Sharm El Sheikh Winter 2011/2012. Eventyret slutter d. 19 april, hvorefter et nyt starter i Tyrkiet…

Categories: Afrejse, Egypten, Farvel, Guide, Kultur, Rejseleder | Tags: , , , , , , , | Skriv en kommentar

En tur med jalla’en

Jeg sad lidt og tænkte over tingene da jeg var en tur i Naama Bay her i eftermiddags. Jeg skulle afsted og finde en ny oplader til min computer (hvilket ikke lykkedes, da udvalget af rigtige butikker som sælger ægte varer er MEGET begrænset her i Sharm El Sheikh), og tog det sædvanlige transport middel Jalla-bussen. Er faktisk ikke sikker på hvad de rigtigt hedder, men vi kalder dem bare jalla-busser.

 

Som regel når jeg tager ind mod Naama Bay, er jeg som regel fuld og oftest med mindst 3-4 kollegaer, og vi er på vej i byen, men idag var jeg så alene og kom til at kigge rundt i den her lille minibus. Først ville det måske nok være passende at beskrive en jalla-bus. Det er små varevognslignede biler, som kører rundt på hovedvejen her. Der er ingen faste stoppesteder langs vejen, eller nogen faste tidspunkter. Man stiller sig bare ud og så kommer der oftest en bus inden for 5 minutter. Man kommer ind i bussen via en skydedør på højre side, og så er det ellers bare at tage plads i små sæderækker, som ikke sidder alt for godt fast. I det hele taget er det en meget hæsblæsende tur at køre i sådan en jalla, og oftest er man også den eneste ikke-egypter som sidder der, men billigt er det! Man kommer maksimalt til at betale 4 egyptiske pund for sin tur (ca. lig med 4 kr.), og min tur på 10 minutter fra min lejlighed og til Naama koster 1 pund. Billigt billigt!

Men i og med at der ikke er noget fast skema på busserne eller nogle faste stoppesteder, er der heller ikke nogen fast rute på disse busser. Her i Sharm er det forholdsvis nemt at køre med jalla’en, da der kun er en lang hovedvej som den følger, men kommer man til Hurghada, eller endnu værre Cairo, så kan det godt være lidt svært at vide helt præcist hvor den kører henne. Men på en måde er det det som er både hademomentet og charmen ved Egypten. Alt her er så kaotisk, der findes ingen rigtige regler eller skemaer, og egypterne selv lever stærkt over ordsproget Inshallah (betyder måske, eller bogstavelig talt “om Allah vil det”). De hviler fuldt og fast på at hvis det ikke sker idag, så er det Allah som har bestemt at det skal ske en anden dag, en beslutning som egypterne selv mener at de ikke har nogen magt over. Det er en mentalitet som ligger så langt som overhovedet muligt fra den danske kultur som er meget regelbundet og skemalagt. Hvis DSB begyndte at udtale sig “Inshallah om toget kommer til tiden”, vil der være folkeoprør, og især for danskere kan denne meget afslappede tidsmentalitet være en noget svær mundfuld at sluge. En ting jeg dog har lært ved Egypten er at man bare skal læne sig tilbage, nyde turen og se hvor jalla-bussen egentlig fører dig hen. Inshallah!

Categories: Egypten, Kultur, Sharm El-Sheikh, Tidsmentalitet | Tags: , , , , , , | Skriv en kommentar

Indtryk fra Cairo

Jeg har nu kørt Cairo en del gange efterhånden, og det er lige spændende hver gang. Den eneste ulempe ved Cairo er at man arbejder fra kl 1 om morgenen og til kl. 2-3 stykker næste morgen. Altså en lidt mere end 24 timers arbejdsdag. Dog kan og vil alt ske indenfor disse 24 timer, og hele turen er spændende lige fra man kommer ind i Cairo til man forlader Cairo igen.

Det er dog også en utrolig krævende udflugt at være ansvarlig for. Man har ansvaret for en større gruppe mennesker, og man skal hele tiden have styr på hvor alle er, og hvordan alle har det. Det kan være mentalt hårdt at skulle have styr på omkring 30 mennesker i 24 timer, men samtidigt er det også en sindssygt spændende opgave, og det er virkelig i udflugter som Cairo at man kan vise hvordan man kan klare sig som guide, og det er i Cairo man har mulighed for at gøre en kæmpe forskel for gæsterne.

Selve Cairo er jeg blevet helt forelsket i. Alene kontrasten fra det ultra rige New Cairo lidt udenfor byen, til det røvfattige Giza, er utrolig fascinerende, og hele kulturen og det pulserende liv i Cairo er fantastisk. Hvor mange mennesker kan lige sige at deres arbejdsplads er foran pyramiderne, eller hvor mange har lige den ære i at komme ind og se det Egyptiske Museum mindst én gang i måneden? Personligt er pyramiderne ikke mit favoritsted. Faktisk synes jeg personligt at det bare er en kæmpe bunke sten som er placeret kvadratisk ovenpå hinanden, og så er der kommet massere af sælgere til. Det er disse sælgere som ødelægger det hele ved pyramiderne, idet at de prøver at prakke en masse på gæsterne her. Det er ingen hemmelighed at turismen i Egypten er faldet en del, og derfor er sælgerne meget mere og mere desperate, og de er tyet til at stjæle ting, og være så pågående at de skræmmer gæsterne. Jeg havde en lidt voldsom oplevelse med en sælger igår, da han kom for tæt på en af mine gæster. Jeg bad ham om at lade vær, og stillede mig imellem ham og min gæst, og det kunne han slet ikke lide. Han endte med at råbe af mig og faktisk slå mig, mens jeg fik trukket mine gæster væk fra ham. Han vidste udemærket godt at han havde gjort noget forkert, for da jeg øjeblikket efter fik ringet til min lokalguide, og fik dem hen hvor vi stod, var han væk. Men ærlig talt, hvor dum og idiot har man lov at være, at slå til en guide?!? Det er mig som kommer med gæsterne, og det er derved mig som kommer med pengene.

Desværre er der nogle af egypterne der er sådan nogle idioter, men heldigvis ikke alle. Generelt er kulturen i Egypten en rigtig hård kultur, og det er normalt at bazarerne er anmassende, og det kan virke skræmmende for rigtig mange danskere. Vi danskere er vant til at have en halv meters bobbel rundt om os, og derfor er det lidt af et kulturchok at egypterne kommer helt tæt på for at vise og sælge os deres varer. Det er derfor at bazaren i Cairo er helt fantastisk. Man kan finde alt herinde, og hvis man er god til at prutte om priserne, så kan man få det rigtig billigt. Hvis ikke man er god til at prutte om priserne, så kan man dog også hurtigt blive snydt! Men tilgengæld er det rigtig tilfredsstillende at købe en vare man har pruttet ned til lidt over 10% af den første pris.

Når man bare bor i Sharm El Sheikh, så kan egypterne og deres kultur godt virke lidt for viderekomne, idet alt handler om penge her i Sharm. Men lige så  snart man hopper på den 6 timers bustur og kommer ind og oplever det rigtige Egypten, så begynder mit forhold til egypterne sig lige så stille at vende, og man oplever hvordan at de faktisk også kan være flinke og venlige. Endda kom de andre sælgere ved pyramiderne hen til mig og sagde undskyld for deres makkers opførsel, og at de ville håbe at jeg ikke hadede Egypten, og blev ved med at bringe gæster til pyramiderne.

Categories: Cairo, Egypten, Gæster, Guide, Kulturchok | Tags: , , , , | Skriv en kommentar

Tilbage mod varmen

Så er 12 dage i kolde Danmark efterhånden ved at være overstået, og jeg nyder godt af WiFi i lufthavnen. Efter 2 timers søvn og 1,5 times pakning, så er jeg nogenlunde klar til at komme tilbage mod varmen, og jeg må da sige at det er tiltrængt. Det har været helt vildt lækkert at være hjemme og se vennerne igen, slappe af, og tage i byen på ordentlig manér. Det er virkelig en ting som Sharm El Sheikh mangler, det er nogle ordentlige steder at gå i byen, som ikke bare spiller russiske techno remixes. Samtidig har jeg også fået købt mig lidt tøj herhjemme, endnu en ting som mangler i Sharm. Man kan købe nok så mange syngende kameler, men det hjælper ikke rigtig hvis man gerne vil have nyt tøj. Derfor fik jeg da også lige opfrisket gaderoben til at have med til varmen.

Tilgengæld er der også masser af ting jeg har savnet ved Egypten. Det vigtigste er mine søde kollegaer, som jo er blevet en familie for mig. På en eller anden mærkelig måde sker tingene meget hurtigere i Egypten i forhold til hvordan det sker herhjemme, og selvom jeg kun har været væk i 2 uger snart, så føler jeg at jeg er gået glip af en hel del. Desuden så fik jeg et halvt hjerteslag da jeg skulle have kaffe her i lufthavnen imorges. De ville kraftedme have 39 kr for en lille (!!!) cappuchino. Okay, nu var det også en god cappuchino, men jeg ville maks give 20 kr for den i Egypten. På Starbucks. For en mellem kaffe. Med økologisk gedemælk, tappet ved solopgangen på Sinaibjerget.

En anden lille sjov episode der skete i lufthavnen her til morgen, var de to svenskere der skulle på ferie. De sad ved siden af mig og spiste morgenmad, og jeg får skævet hen til dem. Der sidder de begge to med små flasker Ünterberg, og knapper dem op. Der er jo ikke noget bedre end en god morgenbrandert kl. 6:30 om morgenen. Velkommen til charterverdenen skal jeg hilse og sige..

Categories: Danmark, Egypten, Ferie, Svenskere | Tags: , , , , | Skriv en kommentar

Update, langt om længe

Ja, jeg er stadigvæk i live her i Egypten, selvom jeg ikke rigtig har givet så mange livstegn fra mig. Tiden den flyver afsted, og både jul, nytår og besøg med familien er fløjet forbi mine ører. Nu er der faktisk kun halvanden uge til at jeg skal hjem til lille Danmark og se venner og familie. Det er egentlig ret paradoksalt at jeg frivilligt tager en 2 ugers ferie i et land hvor der er 5 grader og regn, og ikke nok med det så flyver jeg med folk som er feriemætte mens jeg glæder mig til at komme hjem på ferie.

Tak for din besked, behandlingstiden er 3 uger
Jeg overvejede faktisk om man skulle være ligesom borgerservice og sætte dette som autosvar på emails, facebook beskeder osv. Jeg får sådan nogle søde beskeder fra både familie og venner, men når man så har arbejdet en 10 timer i træk, så bliver man rigtig glad for beskeden, men man har simpelthen bare ikke lige overskud til at svare. Men folk skal vide at jeg simpelthen bliver så glad når folk skriver til mig, og det er ikke for at være et svin at jeg ikke svarer.

Nye destinationer
I den her uge så skulle vi også træffe et valg om hvad vi ville søge her til sommer. Jeg må sige at sommerdestinationerne ikke er lige så spændende som vinterdestinationerne. De fleste er i Europa. Men det er sådan set også okay. Jeg har i hvert fald gjort mit valg, og søgt 3 ønsker som hvor jeg gerne vil tilbringe min sommer. Disse 3 steder er Kreta, Bodrum (Tyrkiet), og Rhodos. For at være ærlig havde jeg aldrig selv troet at jeg overhovedet skulle komme nær at søge Tyrkiet, og slet ikke efter mødet med egypterne. Men nu har jeg gjort det og det bliver spændende og se om det bliver et halvt år til med moskeer og muslimer og intet svinekød.

Jul og nytår
Ja, både julen og nytåret var en speciel ting hernede. Det blev for det første slet ikke holdt som normalt, og for første gang i mit liv var jeg skide fuld jule aften. Vi havde det i hvert fald rigtig hyggeligt, med en halvkedelig julebuffet på et af vores hoteller (den var halvkedelig når man sammenligner med den fantastiske julemad der bliver lavet derhjemme), og derefter vild pakkeleg hjemme hos mig.
Nytåret var tilgengæld lidt mere normalt. Vi stagede allesammen med en 5 retters menu på en restaurant her i Sharm, og alle de skandinaviske guider fra alle firmaerne var troppet op. Vi var først færdige med at spise omkring kl halv 12, og så var der ellers russertechno for resten af pengene. Det endte med vi blev der til 15 minutter efter nytår også gik vi videre på Hard Rock, vores foretrukne stam diskotek. Jeg har sgu fået dyre vaner, hvis jeg skal foresætte med at gå i byen på Hard Rock Cafe.
Og så var familien også lige på besøg hernede og se hvad det er jeg går og laver. Det var simpelthen så hyggeligt at se dem igen, og jeg fik da heldigvis set dem næsten alle dagene mens de var her. Jeg håber også at de hyggede sig her i Sharm og fik tiden til at gå, når jeg skulle på arbejde og så videre.

Jamen ellers går livet egentlig meget godt hernede. Jeg arbejder og har travlt, og fritiden går for det meste med at hænge ud med kollegaerne som er blevet helt familie nu. En gang ca. hver anden uge, sætter jeg mig i en bus i 6 timer og guider noget af det største man kan, nemlig at tage folk med til Cairo og se pyramiderne. Det er nok noget af det vildeste, og selvom at busrejsen er besværlig, så er det det hele værd når man så ser folks ansigtsudtryk bagefter. Livet er sgu egentlig meget godt som guide i Egypten.

Categories: Egypten, Guide, Kultur, Sharm El-Sheikh | Tags: , , , , | Skriv en kommentar

Så har man også prøvet at være syg i Egypten

De sidste par dage har jeg ligget vandret, og nej det har ikke været med tømmermænd! Det ville sgu have været lidt nemmere hvis det havde været tømmermænd, for det er jo trods alt selvforskyldt og man ved at det går over igen dagen efter. Nej, det har været en god gammeldags influenza lignende sygdom jeg har ligget med, og jeg kan hilse og sige at det er lige så kedeligt at være syg i Egypten, som det er i Danmark. Heldigvis er egypterne ikke bange for medicin, og har da også været pumpet op på forskellig medicin.

På opfordring af min manager tog jeg ned til den lokale klinik for at blive undersøgt og få noget medicin. Umiddelbart kunne lægen ikke rigtig se noget (sjovt nok da det sikkert er en virus eller sådan noget), men hun fik da spottet noget infektion i halsen, som jeg selv ikke engang vidste at jeg havde, og det var da slet ikke grunden til at jeg tog derned. Så det fik jeg da lige nogle piller imod, alt imens jeg tager nogle andre piller mod influenzaen. Så det er sgu nok grunden til at jeg føler mig som om at jeg har været ude og drikke en flaske tequila dagen inden. Ja egypterne er da glade for medicin, og jeg burde da snart være stamkunde på klinikken efter som jeg snart har været der en 5-6 gange efterhånden. Det er faktisk lidt pinligt at jeg har været der så tit, men man kommer med et problem, og straks skal man tjekkes op på 3 eller 4 gange, før de lader en slippe.

Ellers går livet stille og roligt her. Det er for alvor begyndt at blive hverdag, og en arbejdsdag på en 11-12 timer er ikke unormal. Men det er sgu spændende, så tiden går alligevel hurtigt. Dog kan vores service-besøg være en del kedelige nogle gange. Selvom at vi skriver i hotelbøgerne hvornår vi er på hotellerne, er det ikke alle der gider at rejse sig fra poolen, og tage ned i receptionen kl. 10 om formiddagen. Så nogle gange kan man sidde der uden nogen gæster overhovedet. Det er især de små hoteller hvor vi ikke har så mange gæster, at det godt kan blive lidt langtrukkent. Men så er det jo der at man selv må være overskudsagtig og opsøge gæsterne ved poolen. Det kan være en ret sjov affære, da man typisk kommer til både at snakke med tyske, engelske og til tider russiske gæster, fordi de genkender vores logo, som også er det samme som deres rejseselskabs logo, og man må derefter prøve at forklare sig at man arbejder for et skandinavisk firma, og derfor ikke ved hvornår deres fly letter næste dag, eller at man ikke kan gøre noget ved at deres bagage ikke er kommet hertil. Nogle gange får man også fat i nogle skandinaviske gæster, og man får en meget lang og god samtale med dem, hvorefter man finder ud af at de slet ikke rejser med ens rejseselskab. Oh well, i det mindste må man da håbe at de syntes at samtalen var så god at de rejser med os næste gang.

Categories: Egypten, Gæster, Guide, Sharm El-Sheikh | Tags: , , , , , | 1 kommentar

Nogle dage hvor man bare kan være irriteret på Egypten

Det er let at få følelser for en kultur som Egypten. Den ene dag elsker man kulturen og menneskerne, og den anden dag hader man dem som pesten. Jeg har selvfølgelig nævnt dette et par gange før, men jeg synes bare at det giver så stor mening i det tilsyneladende kulturchok som man lige får smidt i hovedet. Selv efter næsten 3 uger i solen, kan egypterne stadig overraske, forarge, glæde og gøre en rigtig sur!

F.eks. da jeg skulle mødes med nogle gæster igår. Jeg skulle samle dem op et sted, og jeg skulle mødes med min chauffør lige uden for vores lejligheder inden. Det giver god mening. Men anyways, jeg kommer ud, finder en chauffør, og han fortæller mig at han skal vente på en anden person end mig, så jeg går videre. Jeg står så og venter lidt tid, og bliver mere og mere nervøs fordi vi jo skulle hente de gæster på et bestemt tidspunkt! Pludselig stopper en bil så foran mig, og jeg tror det er min chauffør og jeg prøver at snakke med ham. Han bilder mig ind at han er limo1 og arbejder for Travco (vores lokale samarbejdspartner), men jeg bliver lidt mistænksom, da han ikke ved hvor vi skal til (han kan i forvejen næsten ikke engelsk). Da han så siger good price, finder jeg ud af at han slet ikke er min chauffør, men bare en skide taxa chauffør i sin egen bil, der ville tjene lette penge. Og mens jeg snakkede med ham, havde han jo også kørt mig ca 1 kilometer ned af vejen, så måtte skynde mig tilbage igen, og finde ud af at chaufføren der holdt der først rent faktisk var min chauffør.

Men en ting er at jeg tager fejl af chaufførerne. En anden ting er at ham den falske taxa bilder mig ind at han er noget andet for at snyde mig, den blev jeg rigtig irriteret over. På det tidspunkt havde man bare lyst til at hade egypterne. Tilgengæld bliver det hele meget bedre, når man så kommer ud i ørkenen til beduin folket, og de genkender mig (uden at kigge på mit navneskilt), og skynder sig hen for at hilse på mig, og er ærligt interesseret i hvordan det går! Og når en af de lokale guider samtidig ringer for at høre om man ikke vil med i byen, fordi de synes det var så hyggeligt sidst, så kan man jo alligevel ikke lade vær med at elske det egyptiske folk en lille smule…

Categories: Egypten, Guide, Kultur, Kulturchok | Tags: , , , , | 2 kommentarer

Pyramider, hospitaler og arbejde

Det er ved at være noget tid siden at jeg har fået opdateret bloggen, og der er sket en hel del siden! Vi har dog haft lidt (læs: MEGET) langsomt internet på det seneste, men det er heldigvis blevet bedre, så det er en del nemmere at opdatere bloggen.

Som sagt er der sket meget siden jeg sidst har skrevet noget her, og i det store og hele har vi studeret ekskursioner, kørt Sharm tynd for at studere området, og set på mere og mindre luksuriøse hoteller. Igår var vi hele dagen i Cairo, hvilket var en meget stor oplevelse! Vi tog afsted allerede kl 2 om natten, og var så fremme ved pyramiderne omkring kl 9. Det er sgu noget af nogle vilde bygningsværker! Selve Keopspyramiden er over 100 meter høj, og det har taget omkring 32 år at bygge den. Bare det at tænke på hvordan de har fået slæbt sten ned gennem Egypten for at få bygget disse pyramider er helt overvældende. Desværre, så dum som jeg er, blev jeg jo snydt med det samme da jeg kom frem til pyramiderne. Det er en ting jeg hader ved Egypten. Desværre er nogle af sælgerne så nærgående, så lige pludselig står man med en hat på hovedet, 10 grimme postkort, to modelpyramider og en mini sfinx i hånden, mens de bogstavelig talt har snuppet 50-70 pund ud af din pung! Det er en ting jeg slet ikke kan klare ved den egyptiske mentalitet. Altid er der en bagtanke bag deres handlinger, og oftest handler den bagtanke om penge. Men til slut kan man alligevel ikke lade vær med at holde af egypterne, når man f.eks. snakker med lokalguiden, der bliver ved med at kalde mig Ananas fordi han er blevet bildt ind af mine finske kollegaer at det er sådan man udtaler mit navn.

Desuden er jeg efterhånden blevet godt kendt på det lokale hospital. Vi var ude at dykke på et tidspunkt, og det kunne øret ikke rigtig holde til, så trommehinden sprang og jeg gik næsten en uge med et øre der lækkede en masse ulækkert ud, før jeg fik taget mig sammen til at tage på hospitalet. Der fik jeg så tre forskellige slags medicin mod infektion i det ydre øre til ca. 20 kr. (billigere end hovedpine piller derhjemme!), og en tid 4 dage efter. Derefter viser det sig at der også er Betændelse i mellemøret, så nu er jeg på en anden slags medicin, og en fin besked på at jeg nok ikke skal dykke i den nærmeste fremtid. Fedt når Egypten byder på nogle af verdens flotteste koralrev.

Dog bliver det rigtig spændende i næste uge!! Imorgen har jeg min første udflugt, og skal både køre service, være på guide online kontoret, og hente og bringe folk til lufthavnen. Så det begynder nu at blive rigtig seriøst, hvilket jeg egentlig glæder mig lidt til. De sidste par uger har lidt følt som en ferie, da vi har været på ekskursioner hver dag, så det bliver fedt at komme ud og være sammen med gæsterne! Vi fik de første gæster her i torsdags, og forhåbentligt kommer der flere i løbet af næste uge. Dog har vi “kun” 6 fly om ugen. 2 fra Danmark, 2 fra Sverige og 1 fra Norge og Finland. Men forhåbentligt er folk ikke skræmte over at tage til Egypten på trods af revolutionen i vinters. Sharm El-Sheikh er nok det sikreste sted at være, og Egypten sætter turister meget højt på dagsordenen, da turisterne er deres levebrød! Desuden er det pisse spændende at være midt i en historisk begivenhed! Landet skal have valg her til november for første gang i 30 år, og man kan virkelig mærke optimismen at de allesammen gerne vil have det bedre!

Nå, men vasketøjet er lige blevet færdigt. Det er ikke sådan at man skal til at være helt huslig. Som en god ven på guideskolen sagde, så plejede tøjet jo bare på magisk vis at komme fra gulvet og tilbage i klædeskabet. Nu har man rent faktisk opdaget hvad der sker i processen! Desuden skal jeg til at have gjort rent meget snart. Skal fandme ikke have nogle egyptiske edderkopper ind i min lejlighed!! Seriøst, de dyr kan fandme hoppe op til en halv meter!!

20111016-075153.jpg (mig foran pyramiderne, hvis nogen skulle være i tvivl)

Categories: Cairo, Egypten, Guide, Sharm El-Sheikh | Tags: , , , | Skriv en kommentar

Sidste dag på guideskolen – Egypten here I come!

Idag er en meget følelsesladet dag. På den ene side har de sidste 10 dage følt som meget mindre, på den anden side synes jeg at vi har kendt hinanden meget længere end de 10 dage. Når man er sammen 18 timer ud af 24 timer, så kommer man meget tæt ind på livet af de andre guideskoleelever. Jeg håber virkelig på at møde folk igen snart. Vi har vores farvelfest i aften, hvilket garanteret ender med at blive noget af et brag, men samtidig bliver det også rigtig sørgeligt at sige farvel til alle de mennesker man har gået så meget sammen med. Ærlig talt så er det eneste tidspunkt man ikke er sammen på, det er når man går på toilettet. Og der snakker man da alligevel sammen gennem toiletdøren. Nu bliver vi så spredt for alle vinde og ud i verden. Nogle skal blive her på Gran Canaria, eller til naboøerne, mens andre skal så langt væk som Thailand!

Jeg har jo selvfølgelig også selv fået af vide hvor jeg skal hen idag. Som man nok kan se på overskriften, skal jeg tilbringe det næste halve år i Egypten!! Nærmere rettere i feriebyen Sharm El Sheikh, hvor jeg skal arbejder som service guide, hvor jeg blandt andet skal lave ekskursioner, transfer ture til og fra lufthavnen, lave besøg rundt på de forskellige hoteller og meget andet! Det bliver helt vildt at komme afsted, og jeg er så glad for at min første destination er Egypten. Selve kulturen i Egypten er virkelig spændende, og det at komme ned og vise folk pyramiderne og den ældgamle kultur bliver så sindsygt spændende!! Jeg skal dog allerede flyve imorgen tidlig, og så har jeg en 20 timer lang flyvetur foran mig, hvor jeg skal med ikke mindre end 4 forskellige fly. Dog ser jeg rigtig meget frem til at møde mine nye kollegaer på destinationen. Desuden er vi 4 i alt fra guideskolen der skal arbejde i Sharm El Sheikh, så det skal nok blive rigtig hyggeligt! Det er rart at vide at man ikke er den eneste nye i teamet.

Nå, men jeg skal hjem og pakke. Der kommer selvfølgelig en del flere updates når jeg kommer til min nye destination!

Categories: Egypten, Guide, Guideskole, Sharm El-Sheikh | Tags: , , , | 1 kommentar

Blog på WordPress.com.