Kultur

Arrival in Bodrum

Because of my new finnish friends around the world, and all other people who are not as fluent in the complicated danish language, I have decided to start writing in English, so everybody will understand. Anyway, I have now arrived in Bodrum, Turkey, a city which is highly different than Sharm El Sheikh! First of all it is a real city, and not just a place built for tourism. The city has of course grown to fit all the tourists, but it is still an unspoiled paradise, both for tourists and Turkish alike. Second of all, in Sharm it was fairly easy to find your way around since there were only one big road that connected all the town centres. Here it is much more complicated, with small turning streets. Actually I don’t live in the city of Bodrum, but the neighbouring city of Gümbet. The two cities has almost grown together, and the famous bar street is actually in Gümbet only around 5 minutes walking from my new home.

And yes, now I have to start getting used to use my legs again, something I have not done for about 7 months now! The office is only 10 minutes away by foot, but that is only if you find your way around. Today it took me half an hour to get home because I got lost on the way and walked too far. All the houses here are painted white because of city law, which makes it quite hard to distinguish everything.

To be honest, it is actually weird being here. This summer season is something I have been looking forward to since the end of January, but now when I am here, everything is so new and confusing that I actually miss Sharm El Sheikh. The start here has been very direct, with 4 hours of sleep (I arrived at like 1:00 in the night), and then up to study our most challenging excursion of Efesos, a city I will wait to describe in another post. When you know that you actually have to do this excursion by yourself in 3-4 weeks, then you are trying to listen and learn as much as possible, a task that is confusing enough without the lack of sleep. Anyway it was a very exciting trip, and I am really looking forward to do it myself, and put my own things into it. This is also both the challenging and cool thing about Bodrum. Since this is just the second season that we are here, then there is not a whole library of information and awesome compendiums like we had in Egypt, but we have to find it ourselves. This makes it very challenging, but also it gives the opportunity to create the excursions the way we want it!

The team here is very good though, for those two days I have known them. We are only supposed to be 8 people, and then the Blue Village team which is considerably bigger than our team. Right now we are still missing 3 people, and the 5 of us who are already here, are getting along very well, and sometimes it feels like I have known them for ages, which is awesome! Hopefully it will stay that way, and then I think we will have the most awesome team in the Blue World.

This was just a little about how it is here. There is so many different feeling going around me now, since everything is just so new, and I can just say, it will be so nice once I get familiar with this place, so I can start to feel more at home here.

Pictures will also come very soon!

Categories: Bodrum, English, Guide, Kultur, Rejseleder, Turkey | Tags: , , , , , , , | 2 kommentarer

6 måneder i Egypten

Så er det meget snart ved at være tid til at lukke ned for Egypten, og begynde at sige farvel til alle de mennesker som har betydet noget det seneste halve år. Faktisk er det præcis et halvt år siden at jeg kom til Sharm El Sheikh, og alt var nyt og man tænkte “Er det virkelig sandt?” Både på den positive og den negative måde! Her sidder jeg så, 6 måneder efter, en hel del erfaringer og oplevelser rigere, og kan reflektere over om Egypten så har været det værd?

Det må jeg ærlig indrømme og sige ja til. Egypten er nok en af de hårdeste destinationer at arbejde på, på grund af en kultur der er så markant anderledes, udflugter som både er fysisk og mentalt krævende, samt bare det at Egypten fra tid til anden kan mangle de helt essentielle ting såsom benzin og telefonforbindelse. Et øjeblik er man helt forelsket i egypterne og deres venlighed og åbenhed, og et andet øjeblik har man lyst til at kvæle dem, fordi de er så irriterende. Rettelse: Nogle af dem er irriterende… Andre er selvfølgelig venlige og nogle man faktisk godt kunne se som venner på lang sigt. Feks. min lokalguide som jeg havde på min sidste Cairo-tur. Hun er altid min lokalguide når jeg kommer til Cairo, og vi arbejder virkelig godt sammen, og det er altid en fornøjelse når hun er med. Bare at sige farvel til hende var også hårdt.

Det med venner. Det er her det begynder at blive sørgmodigt! Har allerede sagt farvel til et par af mine rigtig gode kollegaer, og afskeden med min ene kollega, som har fulgt med siden guideskolen, var rigtig hård og krævede tykke solbriller for at skjule at man stadig havde tårer i øjnene da man gik ud af lufthavnen. Jeg skal også til den igen på lørdag, hvor to kollegaer mere forsvinder. Efter det er det så min tur til at tage herfra. Det er virkelig ikke til at komme udenom hvor meget ens kollegaer har betydet for én, og hele teamet har mere virket som en stor familie. Det er svært ikke at tænke på om man overhovedet kommer til at se dem igen? Heldigvis følger et par stykker af dem  videre til næste destination, men det ville jo have været rart hvis alle fulgte med, så man slap for at sige farvel.

Nå, ikke mere flæberi. Tilbage og nyd det sidste af den rutschebanetur som hedder Sharm El Sheikh Winter 2011/2012. Eventyret slutter d. 19 april, hvorefter et nyt starter i Tyrkiet…

Categories: Afrejse, Egypten, Farvel, Guide, Kultur, Rejseleder | Tags: , , , , , , , | Skriv en kommentar

En tur med jalla’en

Jeg sad lidt og tænkte over tingene da jeg var en tur i Naama Bay her i eftermiddags. Jeg skulle afsted og finde en ny oplader til min computer (hvilket ikke lykkedes, da udvalget af rigtige butikker som sælger ægte varer er MEGET begrænset her i Sharm El Sheikh), og tog det sædvanlige transport middel Jalla-bussen. Er faktisk ikke sikker på hvad de rigtigt hedder, men vi kalder dem bare jalla-busser.

 

Som regel når jeg tager ind mod Naama Bay, er jeg som regel fuld og oftest med mindst 3-4 kollegaer, og vi er på vej i byen, men idag var jeg så alene og kom til at kigge rundt i den her lille minibus. Først ville det måske nok være passende at beskrive en jalla-bus. Det er små varevognslignede biler, som kører rundt på hovedvejen her. Der er ingen faste stoppesteder langs vejen, eller nogen faste tidspunkter. Man stiller sig bare ud og så kommer der oftest en bus inden for 5 minutter. Man kommer ind i bussen via en skydedør på højre side, og så er det ellers bare at tage plads i små sæderækker, som ikke sidder alt for godt fast. I det hele taget er det en meget hæsblæsende tur at køre i sådan en jalla, og oftest er man også den eneste ikke-egypter som sidder der, men billigt er det! Man kommer maksimalt til at betale 4 egyptiske pund for sin tur (ca. lig med 4 kr.), og min tur på 10 minutter fra min lejlighed og til Naama koster 1 pund. Billigt billigt!

Men i og med at der ikke er noget fast skema på busserne eller nogle faste stoppesteder, er der heller ikke nogen fast rute på disse busser. Her i Sharm er det forholdsvis nemt at køre med jalla’en, da der kun er en lang hovedvej som den følger, men kommer man til Hurghada, eller endnu værre Cairo, så kan det godt være lidt svært at vide helt præcist hvor den kører henne. Men på en måde er det det som er både hademomentet og charmen ved Egypten. Alt her er så kaotisk, der findes ingen rigtige regler eller skemaer, og egypterne selv lever stærkt over ordsproget Inshallah (betyder måske, eller bogstavelig talt “om Allah vil det”). De hviler fuldt og fast på at hvis det ikke sker idag, så er det Allah som har bestemt at det skal ske en anden dag, en beslutning som egypterne selv mener at de ikke har nogen magt over. Det er en mentalitet som ligger så langt som overhovedet muligt fra den danske kultur som er meget regelbundet og skemalagt. Hvis DSB begyndte at udtale sig “Inshallah om toget kommer til tiden”, vil der være folkeoprør, og især for danskere kan denne meget afslappede tidsmentalitet være en noget svær mundfuld at sluge. En ting jeg dog har lært ved Egypten er at man bare skal læne sig tilbage, nyde turen og se hvor jalla-bussen egentlig fører dig hen. Inshallah!

Categories: Egypten, Kultur, Sharm El-Sheikh, Tidsmentalitet | Tags: , , , , , , | Skriv en kommentar

Update, langt om længe

Ja, jeg er stadigvæk i live her i Egypten, selvom jeg ikke rigtig har givet så mange livstegn fra mig. Tiden den flyver afsted, og både jul, nytår og besøg med familien er fløjet forbi mine ører. Nu er der faktisk kun halvanden uge til at jeg skal hjem til lille Danmark og se venner og familie. Det er egentlig ret paradoksalt at jeg frivilligt tager en 2 ugers ferie i et land hvor der er 5 grader og regn, og ikke nok med det så flyver jeg med folk som er feriemætte mens jeg glæder mig til at komme hjem på ferie.

Tak for din besked, behandlingstiden er 3 uger
Jeg overvejede faktisk om man skulle være ligesom borgerservice og sætte dette som autosvar på emails, facebook beskeder osv. Jeg får sådan nogle søde beskeder fra både familie og venner, men når man så har arbejdet en 10 timer i træk, så bliver man rigtig glad for beskeden, men man har simpelthen bare ikke lige overskud til at svare. Men folk skal vide at jeg simpelthen bliver så glad når folk skriver til mig, og det er ikke for at være et svin at jeg ikke svarer.

Nye destinationer
I den her uge så skulle vi også træffe et valg om hvad vi ville søge her til sommer. Jeg må sige at sommerdestinationerne ikke er lige så spændende som vinterdestinationerne. De fleste er i Europa. Men det er sådan set også okay. Jeg har i hvert fald gjort mit valg, og søgt 3 ønsker som hvor jeg gerne vil tilbringe min sommer. Disse 3 steder er Kreta, Bodrum (Tyrkiet), og Rhodos. For at være ærlig havde jeg aldrig selv troet at jeg overhovedet skulle komme nær at søge Tyrkiet, og slet ikke efter mødet med egypterne. Men nu har jeg gjort det og det bliver spændende og se om det bliver et halvt år til med moskeer og muslimer og intet svinekød.

Jul og nytår
Ja, både julen og nytåret var en speciel ting hernede. Det blev for det første slet ikke holdt som normalt, og for første gang i mit liv var jeg skide fuld jule aften. Vi havde det i hvert fald rigtig hyggeligt, med en halvkedelig julebuffet på et af vores hoteller (den var halvkedelig når man sammenligner med den fantastiske julemad der bliver lavet derhjemme), og derefter vild pakkeleg hjemme hos mig.
Nytåret var tilgengæld lidt mere normalt. Vi stagede allesammen med en 5 retters menu på en restaurant her i Sharm, og alle de skandinaviske guider fra alle firmaerne var troppet op. Vi var først færdige med at spise omkring kl halv 12, og så var der ellers russertechno for resten af pengene. Det endte med vi blev der til 15 minutter efter nytår også gik vi videre på Hard Rock, vores foretrukne stam diskotek. Jeg har sgu fået dyre vaner, hvis jeg skal foresætte med at gå i byen på Hard Rock Cafe.
Og så var familien også lige på besøg hernede og se hvad det er jeg går og laver. Det var simpelthen så hyggeligt at se dem igen, og jeg fik da heldigvis set dem næsten alle dagene mens de var her. Jeg håber også at de hyggede sig her i Sharm og fik tiden til at gå, når jeg skulle på arbejde og så videre.

Jamen ellers går livet egentlig meget godt hernede. Jeg arbejder og har travlt, og fritiden går for det meste med at hænge ud med kollegaerne som er blevet helt familie nu. En gang ca. hver anden uge, sætter jeg mig i en bus i 6 timer og guider noget af det største man kan, nemlig at tage folk med til Cairo og se pyramiderne. Det er nok noget af det vildeste, og selvom at busrejsen er besværlig, så er det det hele værd når man så ser folks ansigtsudtryk bagefter. Livet er sgu egentlig meget godt som guide i Egypten.

Categories: Egypten, Guide, Kultur, Sharm El-Sheikh | Tags: , , , , | Skriv en kommentar

Dagene ruller afsted

Det er begyndt at blive hverdag hernede. Gæsterne er begyndt at komme i massevis, og nu er vi oppe og køre med samtlige fly. Vi har fly fra både København, Billund, Gøteborg, Stockholm, Oslo og Helsinki, så vi har masser af gæster hernede. Folk har heldigvis ikke svigtet Egypten, så selvom vi er en forholdsvis lille destination, så har vi stadigvæk masser at lave. Det er ved at være slut med at studere de forskellige ekskursioner, og det rigtige arbejde er begyndt at blive hverdag, med service besøg på hotellerne 3 gange om ugen, lufthavnsdag 1 gang om ugen, og typisk Guide Online 1-2 gange om ugen.

Jeg kan dog mærke at jeg er begyndt at blive lidt stresset hernede. Det var især slemt i sidste uge, hvor alle rutinerne var helt ukendte. Jeg blev ved med at glemme forskellige ting, f.eks. glemte jeg hvor jeg havde lagt mit clipboard hele 3 gange indenfor halvanden time! Det var helt åndsvagt at man kunne glemme det så hurtigt, men det er ikke for sjovt at folk siger at især de første 2-3 måneder er rigtig svære! Lige Egypten er heller ikke en af de nemmeste destinationer at være på. Det er ikke alle og enhver de sender afsted herned, og jeg kan godt forstå det. Egypterne er stadig svære at blive klog på, og kulturen hernede er så anderledes i forhold til vores vestlige kultur. Det er dog også det der gør arbejdet så spændende! Der er ikke to dage der er ens hernede, og der er heller ikke to egyptere der er ens, om det så er receptionisten i hotellet, eller om det er den lettere klamme taxachauffør der ikke kan holde fingrene mine kvindelige kollegaer. Den sidstnævnte burde også lære nogle manerer, men desværre har egypterne et helt anderledes syn på kvinder end vi har i den vestlige verden. Man kan lige pludselig godt forstå hvorfor at kvinderne går med tørklæder for at skjule sig, og jeg har tit oplevet at nogle af mine kollegaer er blevet tjekket godt og grundigt ud af nogle egyptere, og flere gange har vi oplevet at de har kommet med tilråb (desværre), og desværre er scenarioet med taxachaufføren heller ikke så uvant. Ja, Egypten er en svær destination, især for pigerne hernede. Som dreng har man dog en del mere respekt fra deres side, men tilgengæld kan man så slås med de meget ivrige taxachauffører der gerne vil have en med i deres taxa.

Så har jeg også haft mine første utilfredse gæste. Vores firma bygger jo på at vi har Skandinaviske guider, og det glemmer nogle af gæsterne altså nogle gange desværre. Jeg havde min første City Tour i sidste uge (skal desuden også køre den imorgen), og der havde jeg så en bus godt blandet med svenskere, nordmænd og danskere. Udflugten gik rigtig godt, og jeg synes selv jeg klarede den nogenlunde, bortset fra at jeg havde en svensk familie der ikke rigtig forstod hvad jeg sagde. Desværre kommer de dagen efter og klager til nogle af mine kollegaer at de slet ikke havde forstået hvad jeg havde sagt, på trods af at jeg havde sagt flere gange under udflugten at folk endelig måtte sige til hvis jeg skulle snakke langsommere eller sige det på engelsk. Det var dog ikke en klage rettet præcis på mig, men en klage på at jeg ikke talte svensk. Dog fik jeg af vide i lufthavnen idag at den danske familie der var med, syntes at det var en helt forrygende tur, og at de havde synes at jeg havde klaret det rigtig godt. Så størstedelen af folkene der var med på turen synes at det havde været en god tur, og det er vigtigt at huske på, selvom det kan være hårdt at få en klage stukket i hovedet.

Desuden er det begyndt at blive koldere her i Egypten (eller også er jeg begyndt at vænne mig til varmen). Dagene ligger på lige omkring 30 grader, og det er sådan set fint nok. Dog er aftenerne begyndt at blive kolde, og med temperaturer på lige omkring 20 grader, så synes man at det er lidt koldt at sidde med t-shirt udenfor. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle sige det, men jeg har virkelig vænnet mig til varmen! Orv, og en anden ting, så får vi nye guider herned om 2 uger!! Det bliver virkelig spændende at få nye mennesker til vores team. I forvejen har vi et rigtig fedt guideteam, men man kan altid bruge nye og spændende mennesker!

Selvom at man er lidt stresset hernede, og dagene kan gå op og ned, er jeg egentlig meget glad for at være her stadigvæk. Det er begyndt at føles som hjem, og bartenderne i vores stambar kan huske os, og vi er på fornavn med managerne, så det er rigtig dejligt. Jeg kan dog ikke komme udenom at jeg savner Danmark, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem på ferie her enten i januar eller februar. Så kan det måske være at man kan opleve lidt sne mens man er hjemme! Jeg kender ikke datoerne endnu, men når jeg får dem af vide skal der helt sikkert planlægges hvad der skal ske!

(mig og nogle af mine kollegaer inden lufthavnen)

Categories: Gæster, Guide, Kultur, Sharm El-Sheikh | Tags: , , , , , | Skriv en kommentar

Nogle dage hvor man bare kan være irriteret på Egypten

Det er let at få følelser for en kultur som Egypten. Den ene dag elsker man kulturen og menneskerne, og den anden dag hader man dem som pesten. Jeg har selvfølgelig nævnt dette et par gange før, men jeg synes bare at det giver så stor mening i det tilsyneladende kulturchok som man lige får smidt i hovedet. Selv efter næsten 3 uger i solen, kan egypterne stadig overraske, forarge, glæde og gøre en rigtig sur!

F.eks. da jeg skulle mødes med nogle gæster igår. Jeg skulle samle dem op et sted, og jeg skulle mødes med min chauffør lige uden for vores lejligheder inden. Det giver god mening. Men anyways, jeg kommer ud, finder en chauffør, og han fortæller mig at han skal vente på en anden person end mig, så jeg går videre. Jeg står så og venter lidt tid, og bliver mere og mere nervøs fordi vi jo skulle hente de gæster på et bestemt tidspunkt! Pludselig stopper en bil så foran mig, og jeg tror det er min chauffør og jeg prøver at snakke med ham. Han bilder mig ind at han er limo1 og arbejder for Travco (vores lokale samarbejdspartner), men jeg bliver lidt mistænksom, da han ikke ved hvor vi skal til (han kan i forvejen næsten ikke engelsk). Da han så siger good price, finder jeg ud af at han slet ikke er min chauffør, men bare en skide taxa chauffør i sin egen bil, der ville tjene lette penge. Og mens jeg snakkede med ham, havde han jo også kørt mig ca 1 kilometer ned af vejen, så måtte skynde mig tilbage igen, og finde ud af at chaufføren der holdt der først rent faktisk var min chauffør.

Men en ting er at jeg tager fejl af chaufførerne. En anden ting er at ham den falske taxa bilder mig ind at han er noget andet for at snyde mig, den blev jeg rigtig irriteret over. På det tidspunkt havde man bare lyst til at hade egypterne. Tilgengæld bliver det hele meget bedre, når man så kommer ud i ørkenen til beduin folket, og de genkender mig (uden at kigge på mit navneskilt), og skynder sig hen for at hilse på mig, og er ærligt interesseret i hvordan det går! Og når en af de lokale guider samtidig ringer for at høre om man ikke vil med i byen, fordi de synes det var så hyggeligt sidst, så kan man jo alligevel ikke lade vær med at elske det egyptiske folk en lille smule…

Categories: Egypten, Guide, Kultur, Kulturchok | Tags: , , , , | 2 kommentarer

Blog på WordPress.com.