Posts Tagged With: Guide

Hej verden (igen)

Nu er det efterhånden ved at være et godt stykke tid siden at jeg har lagt noget op på bloggen her, og der er jo sket lidt siden. Jeg forlod mit lettere svedige liv (prøv du at gå rundt og være aktiv i 40 grader!!), til hoodies og computerskærme på Gran Canaria, med hvad der ellers tilhører af kakerlakker, fulde mennesker og hele samfundspaletten af godtfolk fra hele Norden.

På Gran Canaria kan alt ske, og alt det kommer til at ske! Sådan er det når man skal have flere hundrede tusinder mennesker igennem i løbet af en vinter. Der har både været opture, nedture, voldstrusler, samt en helvedes masse opkald omkring at folk tilsyneladende ikke kan finde deres hotel kl 04 om morgenen. På rigtigt.

Efter alle de gange hvor jeg er blevet solbrændt, skulle man efterhånden tro at jeg har lært det, men nej, ca hver anden uge står der Rudolf i panden på mig, og efter en lettere solrig tur til Mexico måtte jeg bide i det sure æble og skifte ham i nogle dage efter. Jeg skal så hilse og sige at det er pænt svært at stå på et flytoilet og smøre aftersun ind på ryggen..

Men nu er der så også snart kun 2,5 uge til at jeg tager afsted fra fossil øen og drager tilbage mod Tyrkiet!! Denne gang er det Marmaris som kalder. Eller rettere, det er Sarigerme 1,5 time udenfor Marmaris, som jo er et meget småt område. Så hvis I bliver trætte af den kolde danske sommer, så kom et smut forbi Sarigerme og sig hej.

20130327-213531.jpg

Categories: Gran Canaria, Guide, Rejseleder | Tags: , , , | Skriv en kommentar

Hjælp, det er højsæson

I og med at jeg har skulle lære nogle helt nye mennesker at kende, samt finde mig tilrette på et helt nyt sted, så har bloggen her været sat lidt i baggrunden. Men bare rolig, den er ikke helt glemt, og jeg vil prøve og opsummere hvad der er sket i løbet af hvad der efterhånden er halvvejs gennem sæsonen.

Vi er jo nu kommet ind i den frygtede højsæson, hvilket betyder +45 graders varme, gæster der forventer en hel del mere (de har så også betalt omkring det dobbelte af hvad dem der rejser i september har gjort!), samt diverse andre udfordringer både på arbejdsfronten og i det sparsomme privatliv man har. Vil godt indrømme at det går lidt op og ned med det hele. Den ene dag synes man det er virkelig cool, og den næste dag synes man det er knapt så cool længere. Men på den anden side, sådan er det jo med alle jobs her i verden, så det er der ikke så meget galt i.

Man kan godt mærke at højsæsonen også presser her. F.eks. så er Bodrum centrum helt utilgængeligt med bil mellem kl. 19-22 fordi alle de tyrkiske feriegæster forsøger at komme derind med deres biler. Problemet er bare at Bodrum er bygget op af små, smalle, og oftest ensrettede gader, hvilket både er en del af den fantastiske charme som Bodrum har, men som også gør at det bliver et trafikalt mareridt! Byen er dog ikke mere end fantastisk stadigvæk, og selvom at vi faktisk ikke hænger så meget ud i Bodrum igen, da vi bor i nabobyen Gümbet, så er det stadigvæk en rigtig fed by at være i. På arbejdet kan man også godt mærke højsæsonen, og travlheden kan godt melde sig, især omkring ankomstdagene.

Dog er der masser at gøre og lave når man så har fri. I Egypten var det jo lidt begrænset med hvad man kunne lave, men her ligger alle mulighederne åbne. Dog er der stadig ting jeg ikke har fået gjort, selvom jeg snart har været her i 3 måneder (var der nogen der sagde Kos??).

Må dog også indrømme at hjemvéen kan melde sig engang imellem. Faktisk besluttede jeg mig her for et par dage siden at ændre mine ferieplaner til at tage hjem en uge, istedet for at tage til Istanbul, som oprindeligt planlagt. Det er måske også meget godt at jeg lige kommer lidt væk herfra, og får lagt arbejdet på afstand og slappe lidt af. Men i hvert fald, så bliver det superfedt at komme hjem og se de bedste mennesker igen!

En anden ting der er begyndt at trykke en smule er hvor jeg skal tilbringe min vinter henne. Ansøgningen til vinteren kommer ud om lidt mere end to uger, og jeg er mildest talt i vildlede hvor jeg skal søge hen. Men en ting er sikkert, at det bliver utroligt spændende at se hvor jeg faktisk ender henne!!

Categories: Bodrum, Ferie, Gæster, Rejseleder, Turkey | Tags: , , , , , , , | Skriv en kommentar

Arrival in Bodrum

Because of my new finnish friends around the world, and all other people who are not as fluent in the complicated danish language, I have decided to start writing in English, so everybody will understand. Anyway, I have now arrived in Bodrum, Turkey, a city which is highly different than Sharm El Sheikh! First of all it is a real city, and not just a place built for tourism. The city has of course grown to fit all the tourists, but it is still an unspoiled paradise, both for tourists and Turkish alike. Second of all, in Sharm it was fairly easy to find your way around since there were only one big road that connected all the town centres. Here it is much more complicated, with small turning streets. Actually I don’t live in the city of Bodrum, but the neighbouring city of Gümbet. The two cities has almost grown together, and the famous bar street is actually in Gümbet only around 5 minutes walking from my new home.

And yes, now I have to start getting used to use my legs again, something I have not done for about 7 months now! The office is only 10 minutes away by foot, but that is only if you find your way around. Today it took me half an hour to get home because I got lost on the way and walked too far. All the houses here are painted white because of city law, which makes it quite hard to distinguish everything.

To be honest, it is actually weird being here. This summer season is something I have been looking forward to since the end of January, but now when I am here, everything is so new and confusing that I actually miss Sharm El Sheikh. The start here has been very direct, with 4 hours of sleep (I arrived at like 1:00 in the night), and then up to study our most challenging excursion of Efesos, a city I will wait to describe in another post. When you know that you actually have to do this excursion by yourself in 3-4 weeks, then you are trying to listen and learn as much as possible, a task that is confusing enough without the lack of sleep. Anyway it was a very exciting trip, and I am really looking forward to do it myself, and put my own things into it. This is also both the challenging and cool thing about Bodrum. Since this is just the second season that we are here, then there is not a whole library of information and awesome compendiums like we had in Egypt, but we have to find it ourselves. This makes it very challenging, but also it gives the opportunity to create the excursions the way we want it!

The team here is very good though, for those two days I have known them. We are only supposed to be 8 people, and then the Blue Village team which is considerably bigger than our team. Right now we are still missing 3 people, and the 5 of us who are already here, are getting along very well, and sometimes it feels like I have known them for ages, which is awesome! Hopefully it will stay that way, and then I think we will have the most awesome team in the Blue World.

This was just a little about how it is here. There is so many different feeling going around me now, since everything is just so new, and I can just say, it will be so nice once I get familiar with this place, so I can start to feel more at home here.

Pictures will also come very soon!

Categories: Bodrum, English, Guide, Kultur, Rejseleder, Turkey | Tags: , , , , , , , | 2 kommentarer

6 måneder i Egypten

Så er det meget snart ved at være tid til at lukke ned for Egypten, og begynde at sige farvel til alle de mennesker som har betydet noget det seneste halve år. Faktisk er det præcis et halvt år siden at jeg kom til Sharm El Sheikh, og alt var nyt og man tænkte “Er det virkelig sandt?” Både på den positive og den negative måde! Her sidder jeg så, 6 måneder efter, en hel del erfaringer og oplevelser rigere, og kan reflektere over om Egypten så har været det værd?

Det må jeg ærlig indrømme og sige ja til. Egypten er nok en af de hårdeste destinationer at arbejde på, på grund af en kultur der er så markant anderledes, udflugter som både er fysisk og mentalt krævende, samt bare det at Egypten fra tid til anden kan mangle de helt essentielle ting såsom benzin og telefonforbindelse. Et øjeblik er man helt forelsket i egypterne og deres venlighed og åbenhed, og et andet øjeblik har man lyst til at kvæle dem, fordi de er så irriterende. Rettelse: Nogle af dem er irriterende… Andre er selvfølgelig venlige og nogle man faktisk godt kunne se som venner på lang sigt. Feks. min lokalguide som jeg havde på min sidste Cairo-tur. Hun er altid min lokalguide når jeg kommer til Cairo, og vi arbejder virkelig godt sammen, og det er altid en fornøjelse når hun er med. Bare at sige farvel til hende var også hårdt.

Det med venner. Det er her det begynder at blive sørgmodigt! Har allerede sagt farvel til et par af mine rigtig gode kollegaer, og afskeden med min ene kollega, som har fulgt med siden guideskolen, var rigtig hård og krævede tykke solbriller for at skjule at man stadig havde tårer i øjnene da man gik ud af lufthavnen. Jeg skal også til den igen på lørdag, hvor to kollegaer mere forsvinder. Efter det er det så min tur til at tage herfra. Det er virkelig ikke til at komme udenom hvor meget ens kollegaer har betydet for én, og hele teamet har mere virket som en stor familie. Det er svært ikke at tænke på om man overhovedet kommer til at se dem igen? Heldigvis følger et par stykker af dem  videre til næste destination, men det ville jo have været rart hvis alle fulgte med, så man slap for at sige farvel.

Nå, ikke mere flæberi. Tilbage og nyd det sidste af den rutschebanetur som hedder Sharm El Sheikh Winter 2011/2012. Eventyret slutter d. 19 april, hvorefter et nyt starter i Tyrkiet…

Categories: Afrejse, Egypten, Farvel, Guide, Kultur, Rejseleder | Tags: , , , , , , , | Skriv en kommentar

12 ting som guiden forventes at kunne

Efter at have været i rejse branchen i efterhånden 6 måneder, så begynder der så småt at udvikle sig nogle ting, både skøre eller ej, som man bare forventes at kunne. Her er en lille liste:

1. At man automatisk kan bygge nye hotelværelser, alle med både morgen, middag og aften sol, gerne med pool og strand udsigt.

2. At man naturligvis kan fixe vandkogere, så alle pools er opvarmede, gerne indenfor de næste par timer.

3. At man ved hvad samtlige dyrearter, plantearter og fiskearter hedder, og man skal kunne identificere dem præcis med “den lille fisk med mange farver”, eller “den grønne busk med sjove blade”.

4. At man er den bedste psykolog, og at man ved alt om forskellige sindslidelser.

5. At man ved alt om politiken i landet, helt ned til hvad den lokale sherif hedder, og hvorfor at han blev valgt ind.

6. At man kan troppe op på et hotel kl. 1:30 om natten, fordi der ikke findes mere toiletpapir.

7. At man kender samtlige mennesker på alle hoteller ved fornavn, og derved kan få de bedste hotelværelser.

8. At man ved alt om kameler, lige fra hvor gamle de bliver, deres drægtighed, samt hvor meget føde de præcis indtager om dagen.

9. At man kender alle fly- og bustider i hovedet. Især de forskellige shuttlebusser til og fra samtlige hoteller.

10. At man kender den lokale befolkning så grundigt, og at man kender alt til deres skattesystemer, parringsmønster, bryllupstraditioner, og at det forventes at man er bedstevenner med mindst 5 af de lokale.

11. At man er den perfekte reparatør, og kan fixe alt fra ødelagte kufferter, til større projekter som adskilte barnevogne og kortsluttede mobiltelefoner.

12. At man står til rådighed 24 timer i døgnet, og frem for alt både er smilende og glad efter 8 timer i skjorte, slips og lange bukser i 35 graders varme.

Ja, nemt er det ikke at være rejseleder, men hold kæft hvor kan det være underholdende.. 🙂

Categories: Gæster, Guide, Rejseleder | Tags: , , , , , | 1 kommentar

Tilbage mod varmen

Så er 12 dage i kolde Danmark efterhånden ved at være overstået, og jeg nyder godt af WiFi i lufthavnen. Efter 2 timers søvn og 1,5 times pakning, så er jeg nogenlunde klar til at komme tilbage mod varmen, og jeg må da sige at det er tiltrængt. Det har været helt vildt lækkert at være hjemme og se vennerne igen, slappe af, og tage i byen på ordentlig manér. Det er virkelig en ting som Sharm El Sheikh mangler, det er nogle ordentlige steder at gå i byen, som ikke bare spiller russiske techno remixes. Samtidig har jeg også fået købt mig lidt tøj herhjemme, endnu en ting som mangler i Sharm. Man kan købe nok så mange syngende kameler, men det hjælper ikke rigtig hvis man gerne vil have nyt tøj. Derfor fik jeg da også lige opfrisket gaderoben til at have med til varmen.

Tilgengæld er der også masser af ting jeg har savnet ved Egypten. Det vigtigste er mine søde kollegaer, som jo er blevet en familie for mig. På en eller anden mærkelig måde sker tingene meget hurtigere i Egypten i forhold til hvordan det sker herhjemme, og selvom jeg kun har været væk i 2 uger snart, så føler jeg at jeg er gået glip af en hel del. Desuden så fik jeg et halvt hjerteslag da jeg skulle have kaffe her i lufthavnen imorges. De ville kraftedme have 39 kr for en lille (!!!) cappuchino. Okay, nu var det også en god cappuchino, men jeg ville maks give 20 kr for den i Egypten. På Starbucks. For en mellem kaffe. Med økologisk gedemælk, tappet ved solopgangen på Sinaibjerget.

En anden lille sjov episode der skete i lufthavnen her til morgen, var de to svenskere der skulle på ferie. De sad ved siden af mig og spiste morgenmad, og jeg får skævet hen til dem. Der sidder de begge to med små flasker Ünterberg, og knapper dem op. Der er jo ikke noget bedre end en god morgenbrandert kl. 6:30 om morgenen. Velkommen til charterverdenen skal jeg hilse og sige..

Categories: Danmark, Egypten, Ferie, Svenskere | Tags: , , , , | Skriv en kommentar

Så har man også prøvet at være syg i Egypten

De sidste par dage har jeg ligget vandret, og nej det har ikke været med tømmermænd! Det ville sgu have været lidt nemmere hvis det havde været tømmermænd, for det er jo trods alt selvforskyldt og man ved at det går over igen dagen efter. Nej, det har været en god gammeldags influenza lignende sygdom jeg har ligget med, og jeg kan hilse og sige at det er lige så kedeligt at være syg i Egypten, som det er i Danmark. Heldigvis er egypterne ikke bange for medicin, og har da også været pumpet op på forskellig medicin.

På opfordring af min manager tog jeg ned til den lokale klinik for at blive undersøgt og få noget medicin. Umiddelbart kunne lægen ikke rigtig se noget (sjovt nok da det sikkert er en virus eller sådan noget), men hun fik da spottet noget infektion i halsen, som jeg selv ikke engang vidste at jeg havde, og det var da slet ikke grunden til at jeg tog derned. Så det fik jeg da lige nogle piller imod, alt imens jeg tager nogle andre piller mod influenzaen. Så det er sgu nok grunden til at jeg føler mig som om at jeg har været ude og drikke en flaske tequila dagen inden. Ja egypterne er da glade for medicin, og jeg burde da snart være stamkunde på klinikken efter som jeg snart har været der en 5-6 gange efterhånden. Det er faktisk lidt pinligt at jeg har været der så tit, men man kommer med et problem, og straks skal man tjekkes op på 3 eller 4 gange, før de lader en slippe.

Ellers går livet stille og roligt her. Det er for alvor begyndt at blive hverdag, og en arbejdsdag på en 11-12 timer er ikke unormal. Men det er sgu spændende, så tiden går alligevel hurtigt. Dog kan vores service-besøg være en del kedelige nogle gange. Selvom at vi skriver i hotelbøgerne hvornår vi er på hotellerne, er det ikke alle der gider at rejse sig fra poolen, og tage ned i receptionen kl. 10 om formiddagen. Så nogle gange kan man sidde der uden nogen gæster overhovedet. Det er især de små hoteller hvor vi ikke har så mange gæster, at det godt kan blive lidt langtrukkent. Men så er det jo der at man selv må være overskudsagtig og opsøge gæsterne ved poolen. Det kan være en ret sjov affære, da man typisk kommer til både at snakke med tyske, engelske og til tider russiske gæster, fordi de genkender vores logo, som også er det samme som deres rejseselskabs logo, og man må derefter prøve at forklare sig at man arbejder for et skandinavisk firma, og derfor ikke ved hvornår deres fly letter næste dag, eller at man ikke kan gøre noget ved at deres bagage ikke er kommet hertil. Nogle gange får man også fat i nogle skandinaviske gæster, og man får en meget lang og god samtale med dem, hvorefter man finder ud af at de slet ikke rejser med ens rejseselskab. Oh well, i det mindste må man da håbe at de syntes at samtalen var så god at de rejser med os næste gang.

Categories: Egypten, Gæster, Guide, Sharm El-Sheikh | Tags: , , , , , | 1 kommentar

Dagene ruller afsted

Det er begyndt at blive hverdag hernede. Gæsterne er begyndt at komme i massevis, og nu er vi oppe og køre med samtlige fly. Vi har fly fra både København, Billund, Gøteborg, Stockholm, Oslo og Helsinki, så vi har masser af gæster hernede. Folk har heldigvis ikke svigtet Egypten, så selvom vi er en forholdsvis lille destination, så har vi stadigvæk masser at lave. Det er ved at være slut med at studere de forskellige ekskursioner, og det rigtige arbejde er begyndt at blive hverdag, med service besøg på hotellerne 3 gange om ugen, lufthavnsdag 1 gang om ugen, og typisk Guide Online 1-2 gange om ugen.

Jeg kan dog mærke at jeg er begyndt at blive lidt stresset hernede. Det var især slemt i sidste uge, hvor alle rutinerne var helt ukendte. Jeg blev ved med at glemme forskellige ting, f.eks. glemte jeg hvor jeg havde lagt mit clipboard hele 3 gange indenfor halvanden time! Det var helt åndsvagt at man kunne glemme det så hurtigt, men det er ikke for sjovt at folk siger at især de første 2-3 måneder er rigtig svære! Lige Egypten er heller ikke en af de nemmeste destinationer at være på. Det er ikke alle og enhver de sender afsted herned, og jeg kan godt forstå det. Egypterne er stadig svære at blive klog på, og kulturen hernede er så anderledes i forhold til vores vestlige kultur. Det er dog også det der gør arbejdet så spændende! Der er ikke to dage der er ens hernede, og der er heller ikke to egyptere der er ens, om det så er receptionisten i hotellet, eller om det er den lettere klamme taxachauffør der ikke kan holde fingrene mine kvindelige kollegaer. Den sidstnævnte burde også lære nogle manerer, men desværre har egypterne et helt anderledes syn på kvinder end vi har i den vestlige verden. Man kan lige pludselig godt forstå hvorfor at kvinderne går med tørklæder for at skjule sig, og jeg har tit oplevet at nogle af mine kollegaer er blevet tjekket godt og grundigt ud af nogle egyptere, og flere gange har vi oplevet at de har kommet med tilråb (desværre), og desværre er scenarioet med taxachaufføren heller ikke så uvant. Ja, Egypten er en svær destination, især for pigerne hernede. Som dreng har man dog en del mere respekt fra deres side, men tilgengæld kan man så slås med de meget ivrige taxachauffører der gerne vil have en med i deres taxa.

Så har jeg også haft mine første utilfredse gæste. Vores firma bygger jo på at vi har Skandinaviske guider, og det glemmer nogle af gæsterne altså nogle gange desværre. Jeg havde min første City Tour i sidste uge (skal desuden også køre den imorgen), og der havde jeg så en bus godt blandet med svenskere, nordmænd og danskere. Udflugten gik rigtig godt, og jeg synes selv jeg klarede den nogenlunde, bortset fra at jeg havde en svensk familie der ikke rigtig forstod hvad jeg sagde. Desværre kommer de dagen efter og klager til nogle af mine kollegaer at de slet ikke havde forstået hvad jeg havde sagt, på trods af at jeg havde sagt flere gange under udflugten at folk endelig måtte sige til hvis jeg skulle snakke langsommere eller sige det på engelsk. Det var dog ikke en klage rettet præcis på mig, men en klage på at jeg ikke talte svensk. Dog fik jeg af vide i lufthavnen idag at den danske familie der var med, syntes at det var en helt forrygende tur, og at de havde synes at jeg havde klaret det rigtig godt. Så størstedelen af folkene der var med på turen synes at det havde været en god tur, og det er vigtigt at huske på, selvom det kan være hårdt at få en klage stukket i hovedet.

Desuden er det begyndt at blive koldere her i Egypten (eller også er jeg begyndt at vænne mig til varmen). Dagene ligger på lige omkring 30 grader, og det er sådan set fint nok. Dog er aftenerne begyndt at blive kolde, og med temperaturer på lige omkring 20 grader, så synes man at det er lidt koldt at sidde med t-shirt udenfor. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle sige det, men jeg har virkelig vænnet mig til varmen! Orv, og en anden ting, så får vi nye guider herned om 2 uger!! Det bliver virkelig spændende at få nye mennesker til vores team. I forvejen har vi et rigtig fedt guideteam, men man kan altid bruge nye og spændende mennesker!

Selvom at man er lidt stresset hernede, og dagene kan gå op og ned, er jeg egentlig meget glad for at være her stadigvæk. Det er begyndt at føles som hjem, og bartenderne i vores stambar kan huske os, og vi er på fornavn med managerne, så det er rigtig dejligt. Jeg kan dog ikke komme udenom at jeg savner Danmark, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem på ferie her enten i januar eller februar. Så kan det måske være at man kan opleve lidt sne mens man er hjemme! Jeg kender ikke datoerne endnu, men når jeg får dem af vide skal der helt sikkert planlægges hvad der skal ske!

(mig og nogle af mine kollegaer inden lufthavnen)

Categories: Gæster, Guide, Kultur, Sharm El-Sheikh | Tags: , , , , , | Skriv en kommentar

Nogle dage hvor man bare kan være irriteret på Egypten

Det er let at få følelser for en kultur som Egypten. Den ene dag elsker man kulturen og menneskerne, og den anden dag hader man dem som pesten. Jeg har selvfølgelig nævnt dette et par gange før, men jeg synes bare at det giver så stor mening i det tilsyneladende kulturchok som man lige får smidt i hovedet. Selv efter næsten 3 uger i solen, kan egypterne stadig overraske, forarge, glæde og gøre en rigtig sur!

F.eks. da jeg skulle mødes med nogle gæster igår. Jeg skulle samle dem op et sted, og jeg skulle mødes med min chauffør lige uden for vores lejligheder inden. Det giver god mening. Men anyways, jeg kommer ud, finder en chauffør, og han fortæller mig at han skal vente på en anden person end mig, så jeg går videre. Jeg står så og venter lidt tid, og bliver mere og mere nervøs fordi vi jo skulle hente de gæster på et bestemt tidspunkt! Pludselig stopper en bil så foran mig, og jeg tror det er min chauffør og jeg prøver at snakke med ham. Han bilder mig ind at han er limo1 og arbejder for Travco (vores lokale samarbejdspartner), men jeg bliver lidt mistænksom, da han ikke ved hvor vi skal til (han kan i forvejen næsten ikke engelsk). Da han så siger good price, finder jeg ud af at han slet ikke er min chauffør, men bare en skide taxa chauffør i sin egen bil, der ville tjene lette penge. Og mens jeg snakkede med ham, havde han jo også kørt mig ca 1 kilometer ned af vejen, så måtte skynde mig tilbage igen, og finde ud af at chaufføren der holdt der først rent faktisk var min chauffør.

Men en ting er at jeg tager fejl af chaufførerne. En anden ting er at ham den falske taxa bilder mig ind at han er noget andet for at snyde mig, den blev jeg rigtig irriteret over. På det tidspunkt havde man bare lyst til at hade egypterne. Tilgengæld bliver det hele meget bedre, når man så kommer ud i ørkenen til beduin folket, og de genkender mig (uden at kigge på mit navneskilt), og skynder sig hen for at hilse på mig, og er ærligt interesseret i hvordan det går! Og når en af de lokale guider samtidig ringer for at høre om man ikke vil med i byen, fordi de synes det var så hyggeligt sidst, så kan man jo alligevel ikke lade vær med at elske det egyptiske folk en lille smule…

Categories: Egypten, Guide, Kultur, Kulturchok | Tags: , , , , | 2 kommentarer

Sidste dag på guideskolen – Egypten here I come!

Idag er en meget følelsesladet dag. På den ene side har de sidste 10 dage følt som meget mindre, på den anden side synes jeg at vi har kendt hinanden meget længere end de 10 dage. Når man er sammen 18 timer ud af 24 timer, så kommer man meget tæt ind på livet af de andre guideskoleelever. Jeg håber virkelig på at møde folk igen snart. Vi har vores farvelfest i aften, hvilket garanteret ender med at blive noget af et brag, men samtidig bliver det også rigtig sørgeligt at sige farvel til alle de mennesker man har gået så meget sammen med. Ærlig talt så er det eneste tidspunkt man ikke er sammen på, det er når man går på toilettet. Og der snakker man da alligevel sammen gennem toiletdøren. Nu bliver vi så spredt for alle vinde og ud i verden. Nogle skal blive her på Gran Canaria, eller til naboøerne, mens andre skal så langt væk som Thailand!

Jeg har jo selvfølgelig også selv fået af vide hvor jeg skal hen idag. Som man nok kan se på overskriften, skal jeg tilbringe det næste halve år i Egypten!! Nærmere rettere i feriebyen Sharm El Sheikh, hvor jeg skal arbejder som service guide, hvor jeg blandt andet skal lave ekskursioner, transfer ture til og fra lufthavnen, lave besøg rundt på de forskellige hoteller og meget andet! Det bliver helt vildt at komme afsted, og jeg er så glad for at min første destination er Egypten. Selve kulturen i Egypten er virkelig spændende, og det at komme ned og vise folk pyramiderne og den ældgamle kultur bliver så sindsygt spændende!! Jeg skal dog allerede flyve imorgen tidlig, og så har jeg en 20 timer lang flyvetur foran mig, hvor jeg skal med ikke mindre end 4 forskellige fly. Dog ser jeg rigtig meget frem til at møde mine nye kollegaer på destinationen. Desuden er vi 4 i alt fra guideskolen der skal arbejde i Sharm El Sheikh, så det skal nok blive rigtig hyggeligt! Det er rart at vide at man ikke er den eneste nye i teamet.

Nå, men jeg skal hjem og pakke. Der kommer selvfølgelig en del flere updates når jeg kommer til min nye destination!

Categories: Egypten, Guide, Guideskole, Sharm El-Sheikh | Tags: , , , | 1 kommentar

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.