Posts Tagged With: kultur

Hjælp, det er højsæson

I og med at jeg har skulle lære nogle helt nye mennesker at kende, samt finde mig tilrette på et helt nyt sted, så har bloggen her været sat lidt i baggrunden. Men bare rolig, den er ikke helt glemt, og jeg vil prøve og opsummere hvad der er sket i løbet af hvad der efterhånden er halvvejs gennem sæsonen.

Vi er jo nu kommet ind i den frygtede højsæson, hvilket betyder +45 graders varme, gæster der forventer en hel del mere (de har så også betalt omkring det dobbelte af hvad dem der rejser i september har gjort!), samt diverse andre udfordringer både på arbejdsfronten og i det sparsomme privatliv man har. Vil godt indrømme at det går lidt op og ned med det hele. Den ene dag synes man det er virkelig cool, og den næste dag synes man det er knapt så cool længere. Men på den anden side, sådan er det jo med alle jobs her i verden, så det er der ikke så meget galt i.

Man kan godt mærke at højsæsonen også presser her. F.eks. så er Bodrum centrum helt utilgængeligt med bil mellem kl. 19-22 fordi alle de tyrkiske feriegæster forsøger at komme derind med deres biler. Problemet er bare at Bodrum er bygget op af små, smalle, og oftest ensrettede gader, hvilket både er en del af den fantastiske charme som Bodrum har, men som også gør at det bliver et trafikalt mareridt! Byen er dog ikke mere end fantastisk stadigvæk, og selvom at vi faktisk ikke hænger så meget ud i Bodrum igen, da vi bor i nabobyen Gümbet, så er det stadigvæk en rigtig fed by at være i. På arbejdet kan man også godt mærke højsæsonen, og travlheden kan godt melde sig, især omkring ankomstdagene.

Dog er der masser at gøre og lave når man så har fri. I Egypten var det jo lidt begrænset med hvad man kunne lave, men her ligger alle mulighederne åbne. Dog er der stadig ting jeg ikke har fået gjort, selvom jeg snart har været her i 3 måneder (var der nogen der sagde Kos??).

Må dog også indrømme at hjemvéen kan melde sig engang imellem. Faktisk besluttede jeg mig her for et par dage siden at ændre mine ferieplaner til at tage hjem en uge, istedet for at tage til Istanbul, som oprindeligt planlagt. Det er måske også meget godt at jeg lige kommer lidt væk herfra, og får lagt arbejdet på afstand og slappe lidt af. Men i hvert fald, så bliver det superfedt at komme hjem og se de bedste mennesker igen!

En anden ting der er begyndt at trykke en smule er hvor jeg skal tilbringe min vinter henne. Ansøgningen til vinteren kommer ud om lidt mere end to uger, og jeg er mildest talt i vildlede hvor jeg skal søge hen. Men en ting er sikkert, at det bliver utroligt spændende at se hvor jeg faktisk ender henne!!

Reklamer
Categories: Bodrum, Ferie, Gæster, Rejseleder, Turkey | Tags: , , , , , , , | Skriv en kommentar

6 måneder i Egypten

Så er det meget snart ved at være tid til at lukke ned for Egypten, og begynde at sige farvel til alle de mennesker som har betydet noget det seneste halve år. Faktisk er det præcis et halvt år siden at jeg kom til Sharm El Sheikh, og alt var nyt og man tænkte “Er det virkelig sandt?” Både på den positive og den negative måde! Her sidder jeg så, 6 måneder efter, en hel del erfaringer og oplevelser rigere, og kan reflektere over om Egypten så har været det værd?

Det må jeg ærlig indrømme og sige ja til. Egypten er nok en af de hårdeste destinationer at arbejde på, på grund af en kultur der er så markant anderledes, udflugter som både er fysisk og mentalt krævende, samt bare det at Egypten fra tid til anden kan mangle de helt essentielle ting såsom benzin og telefonforbindelse. Et øjeblik er man helt forelsket i egypterne og deres venlighed og åbenhed, og et andet øjeblik har man lyst til at kvæle dem, fordi de er så irriterende. Rettelse: Nogle af dem er irriterende… Andre er selvfølgelig venlige og nogle man faktisk godt kunne se som venner på lang sigt. Feks. min lokalguide som jeg havde på min sidste Cairo-tur. Hun er altid min lokalguide når jeg kommer til Cairo, og vi arbejder virkelig godt sammen, og det er altid en fornøjelse når hun er med. Bare at sige farvel til hende var også hårdt.

Det med venner. Det er her det begynder at blive sørgmodigt! Har allerede sagt farvel til et par af mine rigtig gode kollegaer, og afskeden med min ene kollega, som har fulgt med siden guideskolen, var rigtig hård og krævede tykke solbriller for at skjule at man stadig havde tårer i øjnene da man gik ud af lufthavnen. Jeg skal også til den igen på lørdag, hvor to kollegaer mere forsvinder. Efter det er det så min tur til at tage herfra. Det er virkelig ikke til at komme udenom hvor meget ens kollegaer har betydet for én, og hele teamet har mere virket som en stor familie. Det er svært ikke at tænke på om man overhovedet kommer til at se dem igen? Heldigvis følger et par stykker af dem  videre til næste destination, men det ville jo have været rart hvis alle fulgte med, så man slap for at sige farvel.

Nå, ikke mere flæberi. Tilbage og nyd det sidste af den rutschebanetur som hedder Sharm El Sheikh Winter 2011/2012. Eventyret slutter d. 19 april, hvorefter et nyt starter i Tyrkiet…

Categories: Afrejse, Egypten, Farvel, Guide, Kultur, Rejseleder | Tags: , , , , , , , | Skriv en kommentar

En tur med jalla’en

Jeg sad lidt og tænkte over tingene da jeg var en tur i Naama Bay her i eftermiddags. Jeg skulle afsted og finde en ny oplader til min computer (hvilket ikke lykkedes, da udvalget af rigtige butikker som sælger ægte varer er MEGET begrænset her i Sharm El Sheikh), og tog det sædvanlige transport middel Jalla-bussen. Er faktisk ikke sikker på hvad de rigtigt hedder, men vi kalder dem bare jalla-busser.

 

Som regel når jeg tager ind mod Naama Bay, er jeg som regel fuld og oftest med mindst 3-4 kollegaer, og vi er på vej i byen, men idag var jeg så alene og kom til at kigge rundt i den her lille minibus. Først ville det måske nok være passende at beskrive en jalla-bus. Det er små varevognslignede biler, som kører rundt på hovedvejen her. Der er ingen faste stoppesteder langs vejen, eller nogen faste tidspunkter. Man stiller sig bare ud og så kommer der oftest en bus inden for 5 minutter. Man kommer ind i bussen via en skydedør på højre side, og så er det ellers bare at tage plads i små sæderækker, som ikke sidder alt for godt fast. I det hele taget er det en meget hæsblæsende tur at køre i sådan en jalla, og oftest er man også den eneste ikke-egypter som sidder der, men billigt er det! Man kommer maksimalt til at betale 4 egyptiske pund for sin tur (ca. lig med 4 kr.), og min tur på 10 minutter fra min lejlighed og til Naama koster 1 pund. Billigt billigt!

Men i og med at der ikke er noget fast skema på busserne eller nogle faste stoppesteder, er der heller ikke nogen fast rute på disse busser. Her i Sharm er det forholdsvis nemt at køre med jalla’en, da der kun er en lang hovedvej som den følger, men kommer man til Hurghada, eller endnu værre Cairo, så kan det godt være lidt svært at vide helt præcist hvor den kører henne. Men på en måde er det det som er både hademomentet og charmen ved Egypten. Alt her er så kaotisk, der findes ingen rigtige regler eller skemaer, og egypterne selv lever stærkt over ordsproget Inshallah (betyder måske, eller bogstavelig talt “om Allah vil det”). De hviler fuldt og fast på at hvis det ikke sker idag, så er det Allah som har bestemt at det skal ske en anden dag, en beslutning som egypterne selv mener at de ikke har nogen magt over. Det er en mentalitet som ligger så langt som overhovedet muligt fra den danske kultur som er meget regelbundet og skemalagt. Hvis DSB begyndte at udtale sig “Inshallah om toget kommer til tiden”, vil der være folkeoprør, og især for danskere kan denne meget afslappede tidsmentalitet være en noget svær mundfuld at sluge. En ting jeg dog har lært ved Egypten er at man bare skal læne sig tilbage, nyde turen og se hvor jalla-bussen egentlig fører dig hen. Inshallah!

Categories: Egypten, Kultur, Sharm El-Sheikh, Tidsmentalitet | Tags: , , , , , , | Skriv en kommentar

Indtryk fra Cairo

Jeg har nu kørt Cairo en del gange efterhånden, og det er lige spændende hver gang. Den eneste ulempe ved Cairo er at man arbejder fra kl 1 om morgenen og til kl. 2-3 stykker næste morgen. Altså en lidt mere end 24 timers arbejdsdag. Dog kan og vil alt ske indenfor disse 24 timer, og hele turen er spændende lige fra man kommer ind i Cairo til man forlader Cairo igen.

Det er dog også en utrolig krævende udflugt at være ansvarlig for. Man har ansvaret for en større gruppe mennesker, og man skal hele tiden have styr på hvor alle er, og hvordan alle har det. Det kan være mentalt hårdt at skulle have styr på omkring 30 mennesker i 24 timer, men samtidigt er det også en sindssygt spændende opgave, og det er virkelig i udflugter som Cairo at man kan vise hvordan man kan klare sig som guide, og det er i Cairo man har mulighed for at gøre en kæmpe forskel for gæsterne.

Selve Cairo er jeg blevet helt forelsket i. Alene kontrasten fra det ultra rige New Cairo lidt udenfor byen, til det røvfattige Giza, er utrolig fascinerende, og hele kulturen og det pulserende liv i Cairo er fantastisk. Hvor mange mennesker kan lige sige at deres arbejdsplads er foran pyramiderne, eller hvor mange har lige den ære i at komme ind og se det Egyptiske Museum mindst én gang i måneden? Personligt er pyramiderne ikke mit favoritsted. Faktisk synes jeg personligt at det bare er en kæmpe bunke sten som er placeret kvadratisk ovenpå hinanden, og så er der kommet massere af sælgere til. Det er disse sælgere som ødelægger det hele ved pyramiderne, idet at de prøver at prakke en masse på gæsterne her. Det er ingen hemmelighed at turismen i Egypten er faldet en del, og derfor er sælgerne meget mere og mere desperate, og de er tyet til at stjæle ting, og være så pågående at de skræmmer gæsterne. Jeg havde en lidt voldsom oplevelse med en sælger igår, da han kom for tæt på en af mine gæster. Jeg bad ham om at lade vær, og stillede mig imellem ham og min gæst, og det kunne han slet ikke lide. Han endte med at råbe af mig og faktisk slå mig, mens jeg fik trukket mine gæster væk fra ham. Han vidste udemærket godt at han havde gjort noget forkert, for da jeg øjeblikket efter fik ringet til min lokalguide, og fik dem hen hvor vi stod, var han væk. Men ærlig talt, hvor dum og idiot har man lov at være, at slå til en guide?!? Det er mig som kommer med gæsterne, og det er derved mig som kommer med pengene.

Desværre er der nogle af egypterne der er sådan nogle idioter, men heldigvis ikke alle. Generelt er kulturen i Egypten en rigtig hård kultur, og det er normalt at bazarerne er anmassende, og det kan virke skræmmende for rigtig mange danskere. Vi danskere er vant til at have en halv meters bobbel rundt om os, og derfor er det lidt af et kulturchok at egypterne kommer helt tæt på for at vise og sælge os deres varer. Det er derfor at bazaren i Cairo er helt fantastisk. Man kan finde alt herinde, og hvis man er god til at prutte om priserne, så kan man få det rigtig billigt. Hvis ikke man er god til at prutte om priserne, så kan man dog også hurtigt blive snydt! Men tilgengæld er det rigtig tilfredsstillende at købe en vare man har pruttet ned til lidt over 10% af den første pris.

Når man bare bor i Sharm El Sheikh, så kan egypterne og deres kultur godt virke lidt for viderekomne, idet alt handler om penge her i Sharm. Men lige så  snart man hopper på den 6 timers bustur og kommer ind og oplever det rigtige Egypten, så begynder mit forhold til egypterne sig lige så stille at vende, og man oplever hvordan at de faktisk også kan være flinke og venlige. Endda kom de andre sælgere ved pyramiderne hen til mig og sagde undskyld for deres makkers opførsel, og at de ville håbe at jeg ikke hadede Egypten, og blev ved med at bringe gæster til pyramiderne.

Categories: Cairo, Egypten, Gæster, Guide, Kulturchok | Tags: , , , , | Skriv en kommentar

Så har man også prøvet at være syg i Egypten

De sidste par dage har jeg ligget vandret, og nej det har ikke været med tømmermænd! Det ville sgu have været lidt nemmere hvis det havde været tømmermænd, for det er jo trods alt selvforskyldt og man ved at det går over igen dagen efter. Nej, det har været en god gammeldags influenza lignende sygdom jeg har ligget med, og jeg kan hilse og sige at det er lige så kedeligt at være syg i Egypten, som det er i Danmark. Heldigvis er egypterne ikke bange for medicin, og har da også været pumpet op på forskellig medicin.

På opfordring af min manager tog jeg ned til den lokale klinik for at blive undersøgt og få noget medicin. Umiddelbart kunne lægen ikke rigtig se noget (sjovt nok da det sikkert er en virus eller sådan noget), men hun fik da spottet noget infektion i halsen, som jeg selv ikke engang vidste at jeg havde, og det var da slet ikke grunden til at jeg tog derned. Så det fik jeg da lige nogle piller imod, alt imens jeg tager nogle andre piller mod influenzaen. Så det er sgu nok grunden til at jeg føler mig som om at jeg har været ude og drikke en flaske tequila dagen inden. Ja egypterne er da glade for medicin, og jeg burde da snart være stamkunde på klinikken efter som jeg snart har været der en 5-6 gange efterhånden. Det er faktisk lidt pinligt at jeg har været der så tit, men man kommer med et problem, og straks skal man tjekkes op på 3 eller 4 gange, før de lader en slippe.

Ellers går livet stille og roligt her. Det er for alvor begyndt at blive hverdag, og en arbejdsdag på en 11-12 timer er ikke unormal. Men det er sgu spændende, så tiden går alligevel hurtigt. Dog kan vores service-besøg være en del kedelige nogle gange. Selvom at vi skriver i hotelbøgerne hvornår vi er på hotellerne, er det ikke alle der gider at rejse sig fra poolen, og tage ned i receptionen kl. 10 om formiddagen. Så nogle gange kan man sidde der uden nogen gæster overhovedet. Det er især de små hoteller hvor vi ikke har så mange gæster, at det godt kan blive lidt langtrukkent. Men så er det jo der at man selv må være overskudsagtig og opsøge gæsterne ved poolen. Det kan være en ret sjov affære, da man typisk kommer til både at snakke med tyske, engelske og til tider russiske gæster, fordi de genkender vores logo, som også er det samme som deres rejseselskabs logo, og man må derefter prøve at forklare sig at man arbejder for et skandinavisk firma, og derfor ikke ved hvornår deres fly letter næste dag, eller at man ikke kan gøre noget ved at deres bagage ikke er kommet hertil. Nogle gange får man også fat i nogle skandinaviske gæster, og man får en meget lang og god samtale med dem, hvorefter man finder ud af at de slet ikke rejser med ens rejseselskab. Oh well, i det mindste må man da håbe at de syntes at samtalen var så god at de rejser med os næste gang.

Categories: Egypten, Gæster, Guide, Sharm El-Sheikh | Tags: , , , , , | 1 kommentar

Dagene ruller afsted

Det er begyndt at blive hverdag hernede. Gæsterne er begyndt at komme i massevis, og nu er vi oppe og køre med samtlige fly. Vi har fly fra både København, Billund, Gøteborg, Stockholm, Oslo og Helsinki, så vi har masser af gæster hernede. Folk har heldigvis ikke svigtet Egypten, så selvom vi er en forholdsvis lille destination, så har vi stadigvæk masser at lave. Det er ved at være slut med at studere de forskellige ekskursioner, og det rigtige arbejde er begyndt at blive hverdag, med service besøg på hotellerne 3 gange om ugen, lufthavnsdag 1 gang om ugen, og typisk Guide Online 1-2 gange om ugen.

Jeg kan dog mærke at jeg er begyndt at blive lidt stresset hernede. Det var især slemt i sidste uge, hvor alle rutinerne var helt ukendte. Jeg blev ved med at glemme forskellige ting, f.eks. glemte jeg hvor jeg havde lagt mit clipboard hele 3 gange indenfor halvanden time! Det var helt åndsvagt at man kunne glemme det så hurtigt, men det er ikke for sjovt at folk siger at især de første 2-3 måneder er rigtig svære! Lige Egypten er heller ikke en af de nemmeste destinationer at være på. Det er ikke alle og enhver de sender afsted herned, og jeg kan godt forstå det. Egypterne er stadig svære at blive klog på, og kulturen hernede er så anderledes i forhold til vores vestlige kultur. Det er dog også det der gør arbejdet så spændende! Der er ikke to dage der er ens hernede, og der er heller ikke to egyptere der er ens, om det så er receptionisten i hotellet, eller om det er den lettere klamme taxachauffør der ikke kan holde fingrene mine kvindelige kollegaer. Den sidstnævnte burde også lære nogle manerer, men desværre har egypterne et helt anderledes syn på kvinder end vi har i den vestlige verden. Man kan lige pludselig godt forstå hvorfor at kvinderne går med tørklæder for at skjule sig, og jeg har tit oplevet at nogle af mine kollegaer er blevet tjekket godt og grundigt ud af nogle egyptere, og flere gange har vi oplevet at de har kommet med tilråb (desværre), og desværre er scenarioet med taxachaufføren heller ikke så uvant. Ja, Egypten er en svær destination, især for pigerne hernede. Som dreng har man dog en del mere respekt fra deres side, men tilgengæld kan man så slås med de meget ivrige taxachauffører der gerne vil have en med i deres taxa.

Så har jeg også haft mine første utilfredse gæste. Vores firma bygger jo på at vi har Skandinaviske guider, og det glemmer nogle af gæsterne altså nogle gange desværre. Jeg havde min første City Tour i sidste uge (skal desuden også køre den imorgen), og der havde jeg så en bus godt blandet med svenskere, nordmænd og danskere. Udflugten gik rigtig godt, og jeg synes selv jeg klarede den nogenlunde, bortset fra at jeg havde en svensk familie der ikke rigtig forstod hvad jeg sagde. Desværre kommer de dagen efter og klager til nogle af mine kollegaer at de slet ikke havde forstået hvad jeg havde sagt, på trods af at jeg havde sagt flere gange under udflugten at folk endelig måtte sige til hvis jeg skulle snakke langsommere eller sige det på engelsk. Det var dog ikke en klage rettet præcis på mig, men en klage på at jeg ikke talte svensk. Dog fik jeg af vide i lufthavnen idag at den danske familie der var med, syntes at det var en helt forrygende tur, og at de havde synes at jeg havde klaret det rigtig godt. Så størstedelen af folkene der var med på turen synes at det havde været en god tur, og det er vigtigt at huske på, selvom det kan være hårdt at få en klage stukket i hovedet.

Desuden er det begyndt at blive koldere her i Egypten (eller også er jeg begyndt at vænne mig til varmen). Dagene ligger på lige omkring 30 grader, og det er sådan set fint nok. Dog er aftenerne begyndt at blive kolde, og med temperaturer på lige omkring 20 grader, så synes man at det er lidt koldt at sidde med t-shirt udenfor. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle sige det, men jeg har virkelig vænnet mig til varmen! Orv, og en anden ting, så får vi nye guider herned om 2 uger!! Det bliver virkelig spændende at få nye mennesker til vores team. I forvejen har vi et rigtig fedt guideteam, men man kan altid bruge nye og spændende mennesker!

Selvom at man er lidt stresset hernede, og dagene kan gå op og ned, er jeg egentlig meget glad for at være her stadigvæk. Det er begyndt at føles som hjem, og bartenderne i vores stambar kan huske os, og vi er på fornavn med managerne, så det er rigtig dejligt. Jeg kan dog ikke komme udenom at jeg savner Danmark, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem på ferie her enten i januar eller februar. Så kan det måske være at man kan opleve lidt sne mens man er hjemme! Jeg kender ikke datoerne endnu, men når jeg får dem af vide skal der helt sikkert planlægges hvad der skal ske!

(mig og nogle af mine kollegaer inden lufthavnen)

Categories: Gæster, Guide, Kultur, Sharm El-Sheikh | Tags: , , , , , | Skriv en kommentar

Nogle dage hvor man bare kan være irriteret på Egypten

Det er let at få følelser for en kultur som Egypten. Den ene dag elsker man kulturen og menneskerne, og den anden dag hader man dem som pesten. Jeg har selvfølgelig nævnt dette et par gange før, men jeg synes bare at det giver så stor mening i det tilsyneladende kulturchok som man lige får smidt i hovedet. Selv efter næsten 3 uger i solen, kan egypterne stadig overraske, forarge, glæde og gøre en rigtig sur!

F.eks. da jeg skulle mødes med nogle gæster igår. Jeg skulle samle dem op et sted, og jeg skulle mødes med min chauffør lige uden for vores lejligheder inden. Det giver god mening. Men anyways, jeg kommer ud, finder en chauffør, og han fortæller mig at han skal vente på en anden person end mig, så jeg går videre. Jeg står så og venter lidt tid, og bliver mere og mere nervøs fordi vi jo skulle hente de gæster på et bestemt tidspunkt! Pludselig stopper en bil så foran mig, og jeg tror det er min chauffør og jeg prøver at snakke med ham. Han bilder mig ind at han er limo1 og arbejder for Travco (vores lokale samarbejdspartner), men jeg bliver lidt mistænksom, da han ikke ved hvor vi skal til (han kan i forvejen næsten ikke engelsk). Da han så siger good price, finder jeg ud af at han slet ikke er min chauffør, men bare en skide taxa chauffør i sin egen bil, der ville tjene lette penge. Og mens jeg snakkede med ham, havde han jo også kørt mig ca 1 kilometer ned af vejen, så måtte skynde mig tilbage igen, og finde ud af at chaufføren der holdt der først rent faktisk var min chauffør.

Men en ting er at jeg tager fejl af chaufførerne. En anden ting er at ham den falske taxa bilder mig ind at han er noget andet for at snyde mig, den blev jeg rigtig irriteret over. På det tidspunkt havde man bare lyst til at hade egypterne. Tilgengæld bliver det hele meget bedre, når man så kommer ud i ørkenen til beduin folket, og de genkender mig (uden at kigge på mit navneskilt), og skynder sig hen for at hilse på mig, og er ærligt interesseret i hvordan det går! Og når en af de lokale guider samtidig ringer for at høre om man ikke vil med i byen, fordi de synes det var så hyggeligt sidst, så kan man jo alligevel ikke lade vær med at elske det egyptiske folk en lille smule…

Categories: Egypten, Guide, Kultur, Kulturchok | Tags: , , , , | 2 kommentarer

Blog på WordPress.com.