Posts Tagged With: venskaber

Splittet mellem to verdener

Så er jeg tilbage i det kolde Danmark, omend bare for en kort stund. Jeg har taget mig en 2 ugers velfortjent ferie, og den har jeg så valgt at bruge herhjemme sammen med vennerne og familien, og det er næsten lige før det er et helt kulturchok! For det første så er det simpelthen så koldt! Nu må man jo også sige til det danske vejr’s forsvar at det ikke har været særlig koldt før jeg kom hjem. Dog kan jeg ikke rigtig holde varmen, og man skal vænne sig til at kulden er helt åndssvag. Jeg er dog rigtig glad for at være hjemme igen. Det er meget rart at se folk jeg ikke har set i næsten 4 måneder, og har da også haft det rigtig sjovt

Dog føler man sig splittet blandt 2 verdener…
På den ene side har man alle sine venner og sin familie herhjemme, og den anden side har man sin anden “familie” i Sharm El Sheikh. Jeg må da indrømme at det var rigtig svært de første par dage at være hjemme igen, og tanken har da også strejfet mig om det er det rigtige at tage tilbage til Egypten igen. Jeg føler mig jo meget tilpas her i Danmark, og det er her man har sine venner og sit (tidligere) liv. Men så kommer jeg også i tanke om de fantastiske mennesker i Egypten, og de anderledes oplevelser man får  hver dag dernede. Sharm er på en måde blevet mit andet hjem (så meget som en turistfælde nu kan blive det), og selvom at der jo er en del egyptere man godt kan undvære, så er der jo også nogle som man godt kan lide. F.eks. ham som kun kan sige “Hello” og “Welcome”, men tilgengæld siger det med så meget entutiasme HVER gang man møder ham.

Uden tvivl, jeg er helt klart stadig rigtig glad for guidejobbet, og det er nok også lige det omvendte kulturchok der skal gennemgås. Man kan dog også nogle gange tænke på hvordan min hverdag havde set ud, hvis jeg ikke havde fået chancen og komme ud i verden. En ting er da dog sikkert. Jeg har stadig unfinished business, både i Sharm El Sheikhm og i min nye sommerdestination Bodrum!

Reklamer
Categories: Danmark, Ferie, Kulturchok, Sharm El-Sheikh | Tags: , , , , | Skriv en kommentar

Sjov, spas og hårdt arbejde på Gran Canaria

Efter 4 dage på Gran Canaria og Blue Academy kan jeg nu være 100% sikker på at guidejobbet hos Star Tour var det bedste jeg kunne gøre! Disse 4 dage har været de vildeste, sjoveste og skøreste jeg længe kan huske. At opleve the Blue Spirit, som tilsyneladende gennemsyrer hele organisationen er en spændende affære, som jeg glæder mig til at blive en del af. Det er ikke hver dag man kan få lov til at være med i sådan et team!

Samtidig er det også vildt hvor tæt man kommer på sine fremtidige kollegaer, både fysisk og psykisk. For det første sover vi 4 gutter i samme lejlighed, hvilket både giver mandehørm og mega sjove og mærkelige samtaler. For det andet så skaber det altså også et vildt venskab når man både kommer så tæt på hinanden, og samtidig har de samme interesser og passioner. Så er det fuldstændig ligegyldigt om man er dansk, svensk, norsk eller finsk. Alle har den samme åbenhed og den samme imødekommenhed, selvom man kun har kendt hinanden i lige omkring 96 timer. De mennesker man går tættest på føler man faktisk at man har kendt meget længere.

Desuden er omgivelserne jo heller ikke helt dårlige! 32 grader og palmer er en ideel placering for en guideskole, og sydens varme gør bare det hele meget bedre.

Jeg håber i har det rigtig godt hjemme i lille Danmark! Desværre har vi ikke internet i lejlighederne, og sidder på en restaurant og nasser på deres wifi, men håber da på at kunne holde jer opdateret derhjemme, og om ikke andet så sker der meget mere når de her 10 dage på guideskolen er forbi og jeg kommer videre til min rigtige destination hvor mit arbejde venter.

Categories: Gran Canaria, Guideskole | Tags: , , , | Skriv en kommentar

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.